fredag den 24. juni 2011

Anmeldelse: Hayabusa Mizuchi Rashguard


Denne gang vil jeg skrive lidt om en rashguard fra Hayabusa. Modellen er Mizuchi, som findes i både sort og hvid. Ligeledes findes den med både lange og korte ærmer. Ydermere findes der ligeledes shorts med samme modelnavn, som passer til denne rashguard, hvilket sammen udgør et grafisk flot sæt. Disse shorts findes ligeledes i både sorte og hvide, men det er en helt anden historie. I denne anmeldelse tager jeg udgangspunkt i den sorte, langærmede model i størrelse XL.

Undersøger man hvad ordet ”Mizuchi” betyder, finder man hurtigt en Wiki artikel, som omhandler at dette er navnet på en gammel japansk drage. Dette stemmer fint overens med motivet på fronten, såvel som på ryggen. Her finder man nemlig noget blæret grafik, som man godt kan få til at ligne noget dragerelateret, selvom det kan være svært. Uanset hvad, så ser det ganske flot ud, og giver et fedt detaljeret ondt look, med Hayabusa skriften oveni. Alt dette grafik er farvet hvidt, med undtagelse af selve Hayabusa fuglelogoet, som er rødt. Sammen giver dette en flot grafisk præsentation, samt et godt førstehåndsindtryk af produktet.


Foruden det grafiske design på fronten og ryggen, er der et asiatisk tegn på venstre skulder. Jeg kunne forestille mig at dette er japansk, eftersom det kunne have noget med ordet Mizuchi at gøre, men jeg har ingen anelse. Uanset hvad, så det det ganske fint ud, og fungere godt i samspil med resten af designet.

Hvis man ser på indersiden af nakken, finder man en lille firkant med vaskeanvisninger, samt materialevalg. Dette er ligesom grafikken på ydersiden, farvet på selve stoffet, så man slipper for de påsyede mærker.

Vægten på denne rashguard, ligger på cirka 240 gram, hvilket er 20 gram mere end Punch Town´s RashTek rashguard.
Når det kommer til opbygningen, er den som ved en del andre rashguards, opbygget af 6 stk. fleksible stofflader. Disse udgør front og ryg, skuldre og det øverste af armene, og til sidst ribbenene op til armhulen og en smule ned af undersiden af armene. Materialet er yderst fleksibelt, og kan give sig til alle sider, hvilket gør at den sidder tæt indtil kroppen. Disse stofarealer er syet sammen med nogle rigtig flotte syninger for at beskrive det mildt. Disse syninger ligner nærmest en masse små trekanter, som er syet oven i hinanden. Ydermere virker disse også til at holde helt perfekt, og der har på intet tidspunkt været tegn på løse tråde, eller syninger som trævler op. Alt er som det skal være på denne front.

Som skrevet er det en størrelse XL jeg har kigget nærmere på her, og når det kommer til hvordan den sidder på kroppen, vil jeg mene at den sidder rigtig godt. Det tager lidt til at få den trukket ned over armene, eftersom disse sidder meget tæt, men når den først sidder, sidder den også fint. Dette kræver en smule tilvendelse, men når det så er overstået, føles det helt perfekt. Længden af den er lige tilpas. I forhold til Punch Town´s RashTek, kan den føles kort, men dette er i virkeligheden nok nærmere den anden der er for lang. Specielt når man ruller, er det lækkert at der ingen løse folder er, som man kan hænge fast i. Når det derfor kommer til hvordan Hayabusa Mizuchi sidder ind til kroppen, er der intet negativt at sige.
Når det kommer til førstehåndsindtrykket, er der absolut intet negativt at sige om dette produkt. Jeg har ikke kunne se nogen fejl eller mangler, eller andet som ville hive indtrykket i den negative retning. På denne front har Hayabusa virkelig forstået at skabe et fremragende produkt. Denne begejstring fortsætter ligeledes når det kommer til brugen af produktet. Ud over at Hayabusa med Mizuchi, har frembragt en yderst velskabt rashguard når det kommer til materialevalg, samt sammensætningen af disse, har de ligeledes smidt et produkt på gaden som passer perfekt på kroppen, samt ser blæret ud. Når denne kombination så ydermere bliver bekræftet af en række positive oplevelser under MMA sparring må man sige at produktet har nået toppen. Når man ruller, bliver rashguarden hvor den skal, og det samme sker når man skifter distancer. Den sidder tæt til kroppen hele tiden, og holder musklerne varme, samtidig med at kroppen kan ånde.
Når det så er sagt, så er prisen også ganske attraktiv, vel og mærke hvis man køber det rette sted. Denne rashguard kan købes for cirka 350 kr. hos MMAgear.dk, som har et stort udvalg af kendte MMA mærker, til noget der ligner den billigste pris man kan finde i Danmark. Jeg vil derfor lige bruge et par linjer her til sidst, på at tilskynde personer som overvejer at købe denne rashguard, til at smide deres penge hos MMAgear.dk. Det er vitterligt penge at spare!
Alt i alt et yderst attraktivt produkt, til en attraktiv pris!
Jeg giver derfor Hayabusa Mizuchi Rashguard karakteren: 10/10

lørdag den 18. juni 2011

Træning: Projekt 10th Planet Jiu Jitsu #2



I går var MMA træningen aflyst, hvilket resulterede i at vi var nogle stykker der tog hen i klubben, for at rulle lidt, og ellers træne lidt løst på må og få, hvad vi lige havde lyst til. Jeg havde glædet mig meget til at lege noget mere med mit 10th Planet, eftersom jeg også lige har fået bogen: Mastering the Twister ind ad døren, her for cirka 2 uge siden.

Måden hvorpå jeg forbedrer mit game på gulvet, sker ved at jeg hjemmefra sætter mig ind i en eller flere teknikker, fra forskellige situationer. Det er for eksempel at jeg søger Lockdown med det samme at situationen ender i halfguard, og at jeg derfra arbejder for at få en Electric Chair submission.
Ligeledes er jeg også begyndt med at gå efter Mission Control som det første fra min guard. Derfra bruger jeg så The Zombie til at nå New York, hvor jeg så arbejder videre hen imod Chilldog. Herfra har jeg indtil videre hoppet direkte til Jiu Claw, men i går fik jeg en til at tappe, ved at gå igennem Invisible Collar, hvilket var en god oplevelse, at se at den fungere. Så alt i alt begynder der at være en smule rutine i mit Rubber Guard game, selvom det stadig er på et meget simpelt plan, hvor jeg stadig mangler at få alle de små submissions og sweeps ind, som der er mulighed for undervejs.
Som skrevet havde jeg fået fat i Mastering the Twister, hvilket åbner op for en del nye teknikker, fra andre placeringer. Noget af det jeg havde set mest frem til ved denne bog, var at få nogle teknikker fra mount. Indtil videre havde jeg kun arbejdet med at transformere fra mount, og over til en armbar. Problemet er at jeg er forholdsvis langsom i mine bevægelser, og derfor var det sjældent at jeg faktisk nåede at få benet rundt, inden det var for sent, og jeg pludselig ente i modstanderens guard.
Bogen levede op til forventningerne, og jeg fik hurtigt kigget nærmere på Gangsta Lean, som man bruger til at gå videre til en Slow Triangle, hvilket andre måske kalder Mounted Triangle. Det var en yderst god oplevelse at lege med Gangsta Lean fra mount. Måden hvorpå man fanger modstanderens arm, svarer en hel del til New York positionen når vi snakker guard. Den vanskelige del når man transformere fra Gangsta Lean over til Slow Triangle, er at blive ved med at holde modstanderens arm nede i måtten, imens man svinger benet over hans arm. Denne del kræver en del smidighed i benene, hvilket der fortsat skal arbejdes med. Men uanset hvad, så fik jeg denne Slow Triangle submission en del gange, så min erfaring er at den virker, og nu skal den blot øves gentagende gange og finpudses.
En anden ting der er sket siden jeg startede med at lege med 10th Planet, er at jeg rent faktisk har fået min Tepee til at fungere. Måden hvorpå den virker for mig, er ved at skifte S-grebet ud med at jeg tager fat i min venstre underarm med min højre hånd i hamburgergrip. På denne måde kan jeg presse mine knæ meget mere sammen. Så hvis nogle har problemer med at få den til at fungere, kan dette måske være løsningen.
Jeg fik ligeledes mulighed for at gå til Spiderweb Control flere gange i går, hvilket også var rigtig blæret at arbejde med. Denne del har jeg ikke læst så meget om endnu, så her har jeg i hvert fald en del jeg skal læse op på, så det ikke altid ender med den samme Armbar.
Til sidst i går aftes endte det med at vi kun var 2 tilbage. Jeg fik vist ham de teknikker jeg havde leget med, så som Rubber Guarden, og ligeledes Gangsta Lean. Han virkede meget begejstret, hvilket var fedt at se. Det endte med at vi fik afprøvet nogle teknikker, og vi fik leget lidt med Rubber Guarden, hvilket var rigtig godt.
Frem til næste gang vil jeg reflektere over hvor jeg konkret endte med at hænge fast i mit game, og bruge de fine Flow Charts i bøgerne til at finde ud af hvad jeg kan gøre hvis jeg ender i samme situation næste gang. Denne løsning finder jeg yderst brugbar, og jeg mener ligeledes at det fungerer rigtig godt når det kommer til indlæringen af teknikkerne, at man studere teorien derhjemme, og afprøver det i praksis når man ruller i klubben.
Mit mål er at have i hvert fald 1 submission fra alle positioner, hvilket gør at man kan forblive offensiv på gulvet, selvom man under normale omstændigheder ville betragte positionen som værende uhensigtsmæssig. Dette er lige nøjagtig det onde aspekt med 10th Planet, nemlig at forblive offensiv, selvom man har den mindre dominante position.

søndag den 12. juni 2011

Anmeldelse: Venum Pro Ankle Supports

Denne gang vil jeg skrive et par ord omkring nogle ankelbeskyttere fra producenten Venum. Venum er nok mest kendt for at producere grafisk flotte MMA shorts, men lidt af dette ser man også på disse ankelbeskyttere, i form af Venum logoet, som er et slagehovede.



Den fulde betegnelse på disse ankelbeskyttere er Venum Pro Ankle Supports, og disse fås kun i en størrelse, nemlig onesize. Det kan godt virke lidt underligt at der på en lille lap på indersiden står et ”L” som man normalt forbinder med Large, men sådan er det jo. På den modsatte side står der, at disse ankelbeskyttere er fremstillet af 50 % polyester, og 50 % elastik. Mine fødder er en størrelse 46, og det er denne størrelse som danner grundlag for mine udtalelser og min bedømmelse af produktet.
Venum Pro Ankle Supports kan anskaffes i farverne rød, blå og sort. Det er den sorte model jeg har, og derfor tager udgangspunkt fra. Opbygningen virker meget stabil, og det elastiske stof virker godt og tykt vævet. I toppen og bunden, samt rundt i hullet til hælen, er der en påsyet hvid kant. Denne kant ser umiddelbart fin ud, dog er der en tendens til at undersiden af bundkanten, samt dele af kanten ved hælen har det med at blive slidt hurtigt. Dette siger dog sig selv, eftersom dette stykke nærmest fungerer som sål.
På den ene side af hver beskytter er der et hvidt gummitryk med det velkendte slangehoved, samt teksten ”Venum” nedenunder. Dette tryk virker til at være i fornuftig kvalitet, og skal nok blive hvor det er, selv efter mange vaske.

Når man tager Venum Pro Ankle Supports på, sidder de tilpas tæt ind til anklen. Eftersom de er en onesize, og jeg har en forholdsvis stor fod, kan jeg godt mærke at de sidder godt fast, dog uden at det bliver ubehageligt. De støtter anklen på en god tæt måde, og er behagelige at have på. Ydermere er de praktiske at gribe fat i, hvis man arbejder med et Jiu-Jitsu game, hvor man griber fat i sine fødet, så som fx Rubber Guarden. På den måde er der et meget mere stabilt greb, i forhold til en svedig ankel, grebet af en svedig hånd.
Prisen på disse ankelbeskyttere er cirka 120 kroner, hvis de købes i Danmark. Denne pris er meget rimelig i forhold til hvad man får for pengene.

lørdag den 11. juni 2011

Anmeldelse: Jaco Resurgence Fight Shorts

Denne gang vil jeg kigge nærmere på et par shorts fra producenten Jaco. Den fulde betegnelse for disse shorts er Jaco Resurgence, og disse shorts findes i et stort udvalg af farver, samt muligheden for et udvalg af landeflag ned af venstre lår. Det er dog den brune model jeg tager udgangspunkt i, og størrelsen er en 38”, eller bedre kendt som en XXL.

Hvis man starter med at kigge på fronten af shortsene, ser man at der står Jaco ned ad højre ben, samt i lukkesystemet. Når man kigge nærmere på lukkesystemet lægger man også mærke til at der går 2 syninger på tværs, midt i lukkesystemet. Mere om det senere.

Vender man dem om, er der et Jaco logo øverst på venstre ben, samt i midten i toppen. Kigger man nederst på venstre ben, ser man ligeledes noget Jaco print. Hvad dette skal forestille ved jeg ikke med sikkerhed, men det ligner en slags ”døds engel” der gemmer vingerne, da man ser en tilsvarende figur, blot med vingerne foldet ud, hvis man kigger på indersiden af shortsene, i skridt regionen.

Alle disse Jaco tryk, på nær den øverste i midten af bagsiden, er printet på, og er en slags gummitryk, hvilket kan føles en smule klistret, specielt efter vask. Den øverste på bagsiden, som gør at kanten rundt i taljen stikker en smule op, er broderet og godt markeret med en masse tråd. Dette logo er et af de tydeligste kendetegn på Jaco shorts, nemlig at kanten buer op bagpå.

En anden ting der kendetegner disse Resurgence shorts, er at de praktisk talt er elastiske i sig selv. Nogle andre shorts har nogle elastiske arealer i skridt regionen, for at kunne give sig når det kommer til høje spark. Disse shorts er udført i stort set komplet elastisk materiale, som man også kender det fra diverse rashguards. Det eneste ved disse shorts som ikke er elastisk, er selve kanten som går rundt i taljen, og holder shortsene på plads. Lige netop denne opbygning gør at disse shorts er yders behagelige at bruge. Man oplever aldrig at de hæmmer ens bevægelse når det kommer til høje spark, eftersom de giver efter i alle retninger, og derudover ligeledes glider fint hen over lårene. I teorien kan man stå med hængerøv og alligevel være i stand til at udføre highkicks. Ydermere er der slidser på ydersiden i begge sider, som gør det endnu nemmere at lave høje sprak og knæ.
En anden smart ting ved disse shorts er placeringen af lommen til tandbeskytteren. En del producenter placerer denne lomme på indersiden af kanten i taljen. Dette resulterer blot i at lommen er forholdsvis svær at komme til, når der endelig er brug for den. Dette har Jaco taget til efterretning, og har i stedet valgt at placerer denne lomme i det bunden af det venstre ben, helt ud imod slidsen. Dette gør at lommen er nemt tilgængelig, uden at man lægger mærke til den.

Lommer bliver lukket med en overlappende fold, som gør at tandbeskytteren bliver på plads, når den er lagt i lommen. På denne fold er der ligeledes et Jaco tryk.

Når man kigger på den indvendige side af Jaco Resurgence shortsene, ser man endnu flere gode tiltag. Måden hvorpå man tilpasser shortsene gør at kanten forbliver intakt hele vejen rundt, i stedet for at folde sig sammen. Dette fungere er ved at der er et stofpanel, som dækker bagsiden og en smule rundt i siderne.

I dette panel er der så syet nogle snører fast, som så igen kan placeres i 1 af de 4 huller (i hver side), som derfra sørger for at gemme snørerne væk, indtil disse igen mødes på midten i fronten, hvor man binder dem sammen som ved andre shorts. Alt efter hvor stor man er i livet, kan man justere disse 2 snører ved hjælp af disse 4 huller.

En god detalje på selve stofpanelet som dækker bagsiden, er at der er en række Jaco gummi logoer, som gør at shortsene sidder fast, uden at rutsje rundt. Eftersom dette stofpanel sidder godt fast til kroppen, og samtidig danner grundlag for hele den måde hvorpå disse shorts bliver holdt oppe, har Jaco virkelig fat i den lange ende her, både når det kommer til at shortsene ikke slipper kroppen, men ligeledes når det drejer sig om at finjustere størrelsen til den enkeltes kropsbygning.
Flytter man fokus over på selve lukkesystemet, er dette til dels som man kender det fra en hel del andre MMA shorts. Disse shorts har dog den begrænsning, som nævnt tidligere, at selve åbningen i skridtet er syet til på halvvejen.

Ydermere er der inden under denne åbning et stykke stof, som begrænser hvor meget denne åbning rent faktisk kan åbne sig. Dette har resulteret i at det efterhånden er ret almindeligt på webshops, samt diverse fora, at man råder folk til at bestille en størrelse større, end hvad de normalt er vant til. Det var ligeledes derfor jeg bestilte en 38, i stedet for en 36, jeg normalt bruger.

Jeg er her delvist enig. Fordi jeg anskaffede mig en størrelse 38 har jeg intet problem med at få disse på. Dog tror jeg godt jeg ville kunne bruge en størrelse 36, selvom denne nok ville tage et halvt minut længere at få disse til at sidde korrekt. Dette gør at shortsene er en smule for store til mig, hvilket ikke er shortsenes skyld, da jeg blot kunne havde anskaffet mig en 36.
Jeg ville ønske at Jaco havde designet disse shorts med en bedre mulighed for at lukke dem noget mere op, imens man tager shortsene på. Dette ville uden tvivl have været til gavn, for en hel del personer, som bestiller dem en størrelse for store for at kunne trække dem op over hofterne.
Kigger vi videre med fokus på lukkesystemet er dette ellers lige efter bogen. Der er ingen tydelige snører, eftersom disse bliver gemt væk af en stor flap, som låser det hele sammen. Dette fungerer ved at snørerne der kommer omme fra stofpanelet i ryggen, bliver bundet på fronten. Når dette er sket, folder man denne flap hen over selve sløjfen og låser den fast på fronten med velcro. Flappen er lavet af noget tykt elastisk matereale, og virker meget behageligt og fremtræder ligeledes tydeligt. Dette er simpelthen fantastisk. På den måde slipper man for sløjfer der løsner sig, eller endda går op. Det hele er gemt væk!

På indersiden af denne flap, står der størrelse, materialebrug, samt vaskeanvisninger.

En sidste ting man lægger mærke til er at der i skridtregionen på indersiden er en lomme. Denne lomme minder til forveksling om en der kan benyttes til at holde en skridtbeskytter. Problemet er bare at denne sidder alt for løst til at fungere som sådan en holder. Hvad denne lomme derfor er til aner jeg ikke. Hvis der skulle være en som ved dette og læser dette, hører jeg derfor gerne fra denne.

Når det kommer til en konklusion, er jeg ikke i tvivl om at det til dato er det lækreste shorts jeg har prøvet. Der er så mange gode ting ved disse Jaco Resurgence, at man skulle tro, at de har afluret de bedste ting fra alle andre, og kombineret dem i dette produkt. Til træning fungerer de perfekt i alle distancer, lige fra gulvkamp til highkicks, uden anmærkninger overhovedet. Dette på trods af at de reelt set er en størrelse for store, finder jeg imponerende.
En anden ting der kan nævnes er vægten, som ligger på 330 gram. Denne vægt er forholdsvis høj i forhold til fx Venum shorts, dog bliver vægten pludselig en anden prioritet, eftersom det hele er fleksibelt, og sidder perfekt fast til kroppen. Ydermere skal man her huske på at størrelsen er et nummer større, hvilket selvfølgelig påvirker vægten.
Hvis man skal kigge efter negative ting, kan man kigge forholdsvis længe. Det eneste jeg har fundet frem til, som kunne være bedre ville være lukkesystemets mulighed for at åbne mere op. Dette ville afhjælpe størrelsesproblemet.
Jeg har ligeledes kigget shortsene efter, for at se om jeg kunne finde direkte produktionsfejl. Det eneste jeg studsede over var en enkelt løs tråd. Denne burde selvfølgelig ikke være der.
Denne løse tråd, samt det begrænsede lukkesystem er det eneste der tæller net i karakteren. Til gengæld er der en stor bunke kvaliteter, der hiver karakteren til tops.
Jeg giver derfor Jaco Resurgence shortsene karakteren: 9/10

søndag den 5. juni 2011

Anmeldelse: Shock Doctor Ultra Supporter with Ultra Carbon Flex Cup

Så er tiden inde til endnu en anmeldelse, og denne gang vil jeg kigge nærmere på et stykke udstyr, som er forholdsvis vigtig, hvis man gerne vil ende op med at få børn en dag. Der er selvfølgelig tale om en skridtbeskytter, og den som jeg har fokus på denne gang er Shock Doctor´s ”Ultra Supporter with Ultra Carbon Flex Cup”. Det er delt op, så ”Ultra Supporteren” er selve stofdelen, og ”Ultra Carbon Flex Cup” er selve skallen. Disse dele kan desuden købes samlet eller separat, alt efter hvad man ønker.


Måden hvordan denne skridtbeskytter er opbygget, er ved at den bliver holdt på plads af en bred elastisk strop, som går rundt om livet på en. Denne strop er grå og sort, og hele vejen rundt, står der Shock Doctor med orange og lysegrå bogstaver. Selve skallen bliver holdt på plads i en lomme, som er hvid, med orange Shock Doctor logo på fronten. Denne lomme er lavet i noget tyndt stabilt stof, som er åndbart. Shock Doctor skriver desuden på deres hjemmeside at dette stof, er noget specielt ”X-STATIC Anti-mikrobiel”, hvilket angiveligt beskytter imod bakterier, såvel som lugt. I bunden af denne lomme, går der 2 smalle elastiske stroppe ud, som deler sig i et V og er syet fast bagpå. Disse stropper er lyse grå, med broderet ”X-FIT System” skrift.

I midten af den bredde strop som holder skridtbeskytteren oppe, finder man mærket med størrelsen. Her skal der så også nævnes at det fungere rigtig godt med at finde den rette størrelse, fordi Shock Doctor har lavet et udførligt skema, som hjælper med dette. Dette skema kan ses på deres hjemmeside.

Hvis vi vender fokusset tilbage til den vigtigste del, er det naturligvis skallen, da det er den, der gerne skulle beskytte imod slag, spark og andre ubehageligheder som ellers ville havde landet i skridtet. Denne skal ligger i en lomme i selve Ultra Supporteren, hvor den bliver holdt på plads af en fold i stoffet, så snart skallen er placeret. Det tager en smule tid at placere skallen perfekt, da skallen har en gummikant, men når den først er placeret korrekt, bliver den også siddende. Selve lommen er desuden formsyet, så den passer perfekt til skallen, hvilket fungerer rigtig fint.

Som skrevet tidligere, er der gode muligheder for udluftning ind til selve skallen, eftersom stoffet er fyldt med en masse små huller, så det nærmest fungerer som en slags net. Supporteren kan væskes ved 40 grader, og efter vask tørrer denne Supporter også forholdsvis hurtigt.

Selve skallen, altså Ultra Carbon Flex Cup for at nævne den ved navn, er opbygget omkring en klar plastikskal. Ser man den fra fronten, vil man hurtigt lægge mærke til selve karbonskjoldet, som er monteret på skallen, med 3 nitter. Fra disse punkter og ud til kanten, finder man noget mørke gråt gummi, som er støbt sammen med plastikdelen. Denne gummidel fortsætter hele vejen rundt langs kanten på selve skallen, og fungerer som en blød del, så skallen ikke er ubehagelig at have på. Ved disse 3 nitter, hvor skjoldet er monteret, er der ligeledes farvet en orange kant. Selve opbygningen af denne skal, gør det ifølge producenten muligt at overføre stødet væk fra centrum så at sige. Dette skulle gerne udarte sig i at smerten er begrænset, i tilfælde af at et inside lovkick bliver placeret lidt for højt.

Vender man skallen om, ser man at gummidelen har samme format som på fronten, hvor den ligeledes på bagsiden møder op med nitte punkterne. Derudover kan man på bagsiden se hvordan der er 3 huller, i form af 2 mindre huller og 1 større, som er placeret bagved selve skjoldet. Disse huller kan man kun lige ane på fronten. Jeg vil gå ud fra at disse huller fungerer som udluftningshuller, men om de i virkeligheden er strategisk vigtig placeret i forhold til forflytning af stød, kan jeg ikke udelukke.

Når det kommer til fejl på produktet, har der ikke været noget specielt, som gør at man bliver irriteret over produktet. Det eneste jeg har bidt mærke i er at karbonen er flækket ved den nederste nitte, hvilket den har været lige fra start af.

Den anden ting er at gummien på indersiden af skallen har en smule tendens til at slippe fra selve plastikdelen. Dette er dog virkelig i den ligegyldige afdeling, men med skulle det dog.
Denne skridtbeskytter er fin at træne med i alle distancer, og jeg har indtil videre ikke oplevet at den er til gene. Den sidder virkelig tæt, og jeg vil mene at den absorberer stød fremragende. Den kan klart anbefales, og koster cirka 200 kr. her i Danmark. Godt nok kan man få billigere skridtbeskyttere til cirka halv pris, men denne sidder tæt på en meget bedre måde, hvilket gør at pengene er givet godt ud!

Jeg giver derfor Shock Doctor Ultra Supporter with Ultra Carbon Flex Cup karakteren: 9/10

torsdag den 2. juni 2011

Anmeldelse: Punch Town RashTek Rashguard

Så blev det tid til endnu en anmeldelse, og denne gang vil jeg skrive lidt om en rashguard fra producenten Punch Town. Først vil jeg skrive omkring selve rashguarden som produkt, og dernæst hvordan rashguarden er at bruge til træning.

Hvorfor overhovedet bruge en rashguard? Rashguards er et glimrende redskab til at holde kroppen varm. Derudover sidder disse rashguards tæt ind til kroppen, hvilket er optimalt når man ruller, da en normal T-shirt hurtigt kan hænge fast. Overfladen er desuden forholdsvis glat, og bliver ikke tung som følge af sved, hvilket en normal T-shirt gør. Der er mange gode grunde til at bruge sådan en!
Punch Town har på nuværende tidspunkt 2 rashguards på markedet. Betegnelsen på disse rashguards er: ”Punch Town RashTek”. En langærmet og en kortærmet. De ligner hinanden meget i opbygningen, dog er den langærmede med blå detaljer i siden, hvorimod den kortærmede er med røde detaljer. Ligeledes er der et trekantet gummi logo i nakken, som også henholdsvis er enten blåt eller rødt.

I denne anmeldelse tager jeg udgangspunkt i den langærmede version, i størrelse XL. Vægten på denne, ligger på 220 gram.
Når det kommer til opbygningen, er denne rashguard grundlæggende opbygget af 6 elastisk stofflader som man ser ved andre rashguards. Disse flader er blevet syet sammen med nogle bredde sting, som bliver kald for ”KomFit”. Om dette er en specielt god måde at sy en rashguard på aner jeg ikke, men det virker meget holdbart og fornuftigt. Syningerne mærker man heller ikke noget til når man har rashguarden på.

En anden ting er dog syningen i bunden af rashguarden. Denne syning er en dobbelt syning, hvor den ene dog er begyndt at gå op. Dette er dog et mindre problem, eftersom denne dobbeltsyning kun agerer kant. Denne syning skal derfor ikke holde noget som sådan. Uanset hvad trækker dette dog den endelige karakter en smule i den negative retning.

Disse stofflader er henholdsvis placeret på fronten og ryggen i sorte, skuldrene og ned af oversiden af armene, som er hvide, og til sidst undersiden af armene, samt ned langs ribbenene, i blå. Kraven er ligeledes sort, og kanterne rundt ved håndleddene er hvide.
På venstre skulder er der et sort Punch Town logo, som er trykt på stoffet. Dette mister dog langsomt farven, efterhånden som rashguarden bliver vasket. Der er ligeledes et påsyet Punch Town logo nederst i venstre side, med teksten: ”Orginal Pro MMA Equipment – Punch Town – Build for Fighting”. Derudover er der som før nævnt et blåt Punch Town gummi logo i nakken.

På indersiden af rashguarden, finder man i højre side et mærke med logo samt størrelse på den ene side, og materialebrug, samt vaskeanvisninger på den anden side. Denne rashguard må vaskes ved 30 grader.

Når det kommer til designet som helhed, skiller den sig dog ud fra det man er vant til at se hos Punch Town. Den er meget ”almindelig”, hvilket godt kunne undre en lidt. Her skal der så nævnes at der vil passe godt til de shorts Punch Town ligeledes har udviklet i samme farvestil. Jeg ville dog foretrække hvis de havde udviklet denne rashguard med det onde look, som man kender fra andre Punch Town produkter. Det kunne fx være lidt i stil med nogle af de rashguards Hayabusa har på markedet. Når man først er vant til de skæve og onde design man plejer at se hos Punch Town, kan man derfor godt ønske sig noget mere på designfronten når det kommer til denne rashguard.
Prisen ligger på cirka 255 kroner, hvilket er meget attraktivt. Denne pris er i den billige ende, når man sammenligner med andre mærker, hvor prisen typisk ligger på omkring 400 kroner. Dette er helt klart noget der er værd at tage med i sine overvejelser når man køber en rashguard.
Når det kommer til de praktiske udfoldelser med denne rashguard, lever den fint op til forventningerne. Den er igennem de sidste par måneder blevet brugt nogle gange til MMA træning, både stående, men også når vi rullede. I alle distancer er den en fryd at have på, og der er intet negativt at sige omkring den ud over at logoet på venstre overarm langsomt bliver mere og mere utydeligt, efterhånden som den bliver vasket. Dette er dog en forholdsvis ligegyldig detalje. Den slutter tæt ind til kroppen, og sidder som den skal. Den er en smule lang i det, men dette finder jeg dog kun værende en fordel. Den sørger for at holde godt på kropstemperaturen når man bliver varm, så her fungere den også fint.
Her til sidst, vil jeg lige opsummere det hele kort, hvilket kan bruges som konklusion.
Punch Town RashTek er en lækker rashguard. Man får meget for pengene, eftersom den koster cirka 70 % af hvad andre rashguards koster, uden at der bliver gået på kompromis med kvaliteten. Den føles behagelig at have på, og lever op til forventningerne i forbindelse med træningen. Den eneste anmærkning er, at en syning var gået op, samt at designet er kedeligt i forhold til hvad man ellers forventer af Punch Town. Her skal man dog huske på at det er min personlige mening at jeg syntes designet er kedeligt. Andre ville måske syntes rigtig godt om det i stedet for.
Jeg giver derfor Punch Town RashTek karakteren: 8/10

torsdag den 26. maj 2011

Træning: Projekt 10th Planet Jiu Jitsu #1

Denne artikel vil fungere som en ud af flere træningsartikler, med fokus på 10th Planet Jiu-Jitsu.

I forbindelse med anskaffelsen af bogen ”Mastering the Rubber Guard”, hvor Eddie Bravo skriver om de forskellige teknikker og transformationer imellem diverse positioner, når det omhandler Rubber Guard, Half Guard, samt Butterfly Guard, har jeg virkelig fået blod på tanden. Jeg har igennem en uges tid, læst en hel del i bogen, samt set dele af DVD´en der besidder samme titel. Alt dette har fungeret som teoretisk forarbejde til den praktiske del, jeg lige er startet op på.
Jeg var til MMA træning i går, for første gang i halvanden uge cirka. Derfor var det kun i går, da vi sluttede af med at rulle, at jeg kunne prøve at omsætte min beskedne teoretiske 10th Planet Jiu Jitsu til praksis. Denne artikel, samt de efterfølgende vil derfor omhandle hvilke tanker jeg gør mig i forbindelse med dette system, hvordan det skrider frem med udførelsen, og andre ting der har med min læring i forhold til 10th Planet Jiu-Jitsu at gøre. Jeg vil derfor også tage enkelte teknikker op, og skrive om mine refleksioner i forbindelse med disse. Hvis der derfor sidder folk derude og læser dette, som måske har samme interesse, kunne det være lækkert hvis der bliv smidt nogle kommentarer til dette. Derudover har jeg oprettet en tråd vedrørende 10th Planet Jiu Jitsu, på det fremragende MMA forum.
Jeg er så småt begyndt at lave udstræk, som fremmer den smidighed der er krævet for at lave Rubber Guarden´s forskellige positioner. Jeg trækker simpelthen foden så godt som muligt op imod hovedet, og målet er en dag at kunne udføre ”The Blunt Streth”, hvor hælen rører baghovedet. Lige nu er mit venstre ben lidt mere fleksibelt end det højre. Et andet mål er at kunne smide benene over kryds, så hver ankel hviler ovenpå modsatte lår.
Half Guard´en er en jeg er begyndt at søge sammen med full guard. Når modstanderen har mig i Side Control, arbejder jeg på at få et ben ind imellem hans, så jeg ender i Half Guard. Herfra arbejder jeg med at gøre brug af The Lockdown, hvilket indtil videre fungerer meget godt. Jeg føler jeg har en god kontrol over modstanderen i denne position, og har efterfølgende fået at vide af dem jeg rullede med, at denne Lockdown er ubehagelig, så det er jo som det skal være. Helt sikkert en teknik jeg fortsat vil gøre brug af!
The Whip Up er en teknik jeg også arbejder med. Ved at skyde benene i vejret når de er i Lockdown, samtidig med at man ved hjælp af Double Underhook, trykker modstanderen op over ens hoved ved at løfte ham under armene, kan man ende med at ligge sig om på siden. Denne teknik skal jeg stadig arbejde meget med, men det går fremad!
Electric Chair Submission har jeg været forelsket I lige fra starten. Jeg tror egentlig det har lidt at gøre med navnet. Det er ligesom med Retart Control, som også er en mega blæret position, hvor store dele skyldes det herlige navn! Electric Chair Submission har jeg fået afprøvet nogle gange, hvor den rent faktisk er lykkedes. Indtil videre har jeg fået 3 personer til at tappe ud til den, hvilket er en lille personlig sejr, idet jeg kan se at teknikken rent faktisk virker, og jeg derved gør et eller andet rigtigt. Helt sikkert en teknik jeg vil gå efter, når lejligheden byder sig.
Når det kommer til Rubber Guarden, så går det umiddelbart fint med at smide mit venstre ben hen over nakken på folk, og gribe foden med højre hånd. Det fungere ligeledes fint med at indtage Mission Control, dog skal jeg arbejde mere med at få placeret min højre fod i hoften på modstanderen. Indtil videre er det også gået fint med at bruge Zombie´en til at få modstanderens højre arm låst fast til måtten, og derved ende i New York positionen. Herfra har det så været lidt svært at arbejde videre til Chill Dog, eftersom det eneste der holder ens venstre ben i denne position er ens højre hånd, samt en smule støtte fra den venstre hånd, som trykker på det øverste stykke af skinnebenet. Dette giver dog ikke voldsomt meget støtte, så derfor har benet en tendens til at ryge tilbage (dvs. ned ad ryggen) når man slipper New York, for at transformere til Chill Dog. Efter noget bøvl fik jeg dog fat i Chill Dog positionen, og denne position føles virkelig overlegen.
Næste position er så Invisible collar, dog anser jeg den p.t. mere som værende en submission, frem for en reel nødvendighed for at nå til Jiu Claw. Min fleksibilitet i skrivende stund er derudover ikke tilstrækkelig til at kunne udføre Invisible Collar på et fornuftigt plan. Dette er en position jeg vil bruge mere tid på i fremtiden, når fleksibiliteten tillader det.
I stedet har jeg eksperimenteret med at transformere direkte fra Chill Dog til Jiu Claw ved hjælp af Kung Fu Move. Dette har lykkedes mig nogle gange, dog tabte jeg ligeledes min Jiu Claw position et par gange, da hele Omaplata gamet er helt nyt for mig. Omaplata gamet skal der arbejdes meget mere med!

En teknik jeg dog ikke har, kunne få til at virke er Tepee, hvor man i stedet for at lave en almindelig Triagle, strækker benene ud, så de danner en Lockdown, hvorefter man griber fat omkring begge ben, låser hænderne i et S-Grip, og derefter bare strækker benene ud, og presser knæene sammen, og bruger armene til at mase det hele sammen. Den har fungeret nok til at holde en modstander på plads, men at få ham til at tappe fungerede ikke.

Alt i alt får jeg mere og mere lyst til at arbejde en masse med Rubber Guarden i fremtiden, og mine mål i denne forbindelse vil hovedsagelig være at øge fleksibiliteten i benene igennem en masse udstræk, sådan at jeg hurtigst muligt kan komme i gang med en Rubber Guard, hvor højre fod er godt begravet i modstanderens venstre hofte.
Ligeledes vil jeg i den nærmeste fremtid anskaffe mig bogen Mastering the Twister, som så tilføjer andre positioner til gamet, som fx Side Control.
Dette var første del af mit personlige 10th Planet Jiu Jitsu dokument. Efterhånden som tiden går, og der sker fremskridt vil jeg skrive næste del, og derved vil jeg selv, så vel som andre kunne følge mine fremskridt.

Træning: Ankle Lock Submission

Til træning i går kom vi ind på et par lækre teknikker, som er værd at huske på. Her vil jeg skrive lidt om en af dem, nemlig en variation af en ankle lock submission.
Situationen er den at man befinder dig i sin modstanders guard. Herfra sætter man sig op, hvorefter man rejser sig op. Måden hvorpå det bliver gjort, er at (her går vi ud fra at man gerne vil lave låsen, på modstanderens venstre fod) man placerer venstre fod under bagdelen på modstanderen når man rejser sig. Samtidig med at man rejser sig tvinger man modstanderes guard til at åbne sig, og griber med højre arm rundt om modstanderes venstre ankel. Her er det vigtigt med placeringen af dette greb. Modstanderes yderste del af foden må kun lige stikke ud på bagsiden af armhulen. Højre arme som er rundt om anklen, bliver så støttet af venstre arm, og man løfter op, på en sådan måde at modstanderes fod bliver skrukket lige ud. ”Kniven” på højre arm skal gerne danne tryk ind på akillessenen. I denne position, smider man så ned baglæns, så man ligger i forlængelse af modstanderen. Ens venstre fod er stadig under bagdelen på modstanderen, og i det man lægger sig ned, forhindre dette ben modstanderen i at komme ind til en. Det højre ben er på den anden side af modstanderens strakte ben, og samtidig med at man læner sig tilbage og strækker foden ud, sørger man så her for at trykke ens knæ sammen. Gør man det rigtigt fungere denne submission rigtig godt, og er desuden forholdsvis nem at trække af fra guard.
Når det kommer til en counter til denne, så har modstanderen enten mulighed for at gå efter af trampe benet længere ind under armen på en. Derved mistes selve trykket på ankelen, og bliver i stedet placeret på skinnebenet, hvilket ikke fører til nogen submission. Modstanderen kan også hive sig op i det knæ der stikker op (foden som er placeret under bagdelen, stikker op imellem modstanderes ben) imellem benene på ham, og forhindrer ham i at trampe foden ind, og prøve at komme over dette ben ved at rejse sig op, og nærmest hoppe direkte over i mount. Dette går dog kun hvis knæene ikke er samlet.
Hvis man kan lugte at modstanderen er ved at trække den af på en, er det en god idé at spænde i sin fod, så den forbliver vinkelret i forhold til skinnebenet. På den måde er det svært for modstanderen at sætte låsen ind, frem for hvis foden er ”slap”.
I denne video (Stephan Kesting's Brazilian Jiu-Jitsu & Submission Grappling) kan man se lidt omkring hvordan denne lås skal placeres:

søndag den 22. maj 2011

Anmeldelse: Mastering the Rubber Guard (Eddie Bravo)

I denne anmeldelse vil jeg se nærmere på bogen ”Mastering the Rubber Guard” der er udarbejdet af Eddie Bravo. Bogen er på 274 sider, bagsiden inkluderet, og er en Victory Belt udgivelse. Victory Belt er det samme firma som har udgivet bogen Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge (BJ Penn), som jeg ligeledes har skrevet en anmeldelse af. Derudover står de bag udgivelsen af en stribe andre MMA relaterede bøger, fra store navne i MMA miljøet.




Eddie Bravo er manden bag 10th Planet Jiu Jitsu. Dette er betegnelsen på hans version af No-Gi Jiu Jitsu, hvilket er et system han har udviklet til gulvkamp, hvor man ikke bruger selve dragten som en del af midlet til at opnå en submission. I modsætning til BJJ som trænes i gi, trænes dette system i Shorts, eller gi bukser, og er derfor ikke afhængig af at der skal være en krage at tage fat i.
Eddie Bravo har skabt en del omtale i BJJ miljøet, på grund af hans træning uden gi. Han har ligeledes gjort sit system kendt da han i 2003, besejrede den legendariske Royler Gracie fra den anerkendte Gracie familie, ved Abu Dhabi, som er verdens største No-Gi Jiu Jitsu stævne.


Det var lidt baggrundsviden omkring Eddie Bravo, hvilket man kan læse meget mere om i indledningen af bogen. Her går han i dybden med nogle af de ting han har oplevet i sit liv, og hvordan han er blevet til den han er i dag. Det er også her han bruger en hel del siden på at forklare hvor glad han er for at ryge hash, og hvordan han startede op på dette, men også hvordan han bruger hashens påvirkning som et værktøj til at øge sin kreative side.
Forordet er skrevet at Joe Rogan, som er kommentator ved UFC, med som ligeledes er gode venner med Eddie Bravo. Han kommer i forordet ligeledes ind på, hvor glad han er for hash, så det kan godt få en til at trække på smilebåndet når man læser om 2 store navne, der begge fortæller åbenlyst omkring hvordan det de fleste andre ville kalde et seriøst misbrug, er deres værktøj til at udvikle sig kreativt. Man kan som sådan tænke om sådanne ”potheads” som man har lyst, men faktum er at disse indledende sider er velskrevne, og argumenterne bliver underbygget.



Efter forordet følger der en introduktion til bogen, hvor Eddie Bravo starter med at fortælle om hans sejr over Royler Gracie, og hvordan det skabte omtale, eller snarere manglende derpå. Derefter skriver han om Gi vs. No-Gi Jiu Jitsu i MMA øjemed, og fortæller til slut omkring hvordan man kan bruge bogen.
Efter dette kapitel starter bogen op med Part One, som omhandler udstræk. Dette er et ganske godt kapitel, med gode billeder, samt forklaringer på de forskellige stræk. Som med mange af hans teknikker har han en tendens til at give disse nogle meget underholdende navne. I forbindelse med udstræk bed jeg specielt mærke i et ”chilling stræk”, hvilket er udstræk man kan lave når man slapper af, og fx ser tv, som han kalder ”The Blunt Stretch”. I forbindelse med at billedet blev taget, har han sågar gjort sig den ulejlighed at stikke en blunt i munden. Jeg finder det morsomt, selvom mange nok vil finde det useriøst.




Efter alt dette indledende materiale, kommer det sjove. Bogen er udarbejdet så den dækker over en række sweeps, submission, escapes m.m. med fokus på Half Guard, Butterfly Guard, og ikke mindst hans forholdsvis kendte Rubber Guard. Helt i starten af bogen er der et ”Rubber Guard Flow Chart”, som er et kort over de forskellige positioner, og hvordan man når fra den ene til den anden og tilbage, submitter, springer positioner over, osv. Det er en af de ting der er voldsomt blæret ved denne bog, nemlig at den kan bruges som lærebog for et komplet Half- Butterfly- Rubber Guard system.


Det der bliver lagt mest vægt på, er som titlen også antyder: Rubber Guarden. Denne type guard er ikke en position i sig selv, men et system, hvor man igennem 6 kontrol positioner skaber sig en mere og mere dominant position. Eddie Bravo sammenligner disse stadier med levels fra computerspil, hvor man skal igennem en level for at nå til den næste. Denne bog giver et detaljeret overblik over hvilke ting man skal gøre for at komme videre til næste level, og hvordan man kan finde tilbage hvis man ryger ud på et sidespor. Den lægger ligeledes vægt på hvordan man, alt efter hvordan modstanderen reagere, kan springe kontrolpunkter over, når det gælder om at nå til den sidste og mest dominante del af Rubber Guraden, nemlig level 6.
Hele vejen igennem er der en masse forskellige teknikker som forklarer hvordan man transformere fra den ene level til den næste, samt hvordan man bevæger sig imellem de forskellige guards. Der er hovedvej, som er den vej man bør følge for at komme til den sidste level, men der er ligeledes en masse teknikker som er værd at studere, i tilfælde af man ryger ud på det omtalte sidespor. Disse teknikker hjælper en med at danne sig et helt billede, så man ved hvordan man finder tilbage til Rubber Guardens hovedvej, eller en submission, eller hvordan man trækker sig tilbage til fx en halv guard.
Som nævnt før er der en god portion ”pothead-humor” i bogen. Dette ses helt tydeligt hvis man begynder at se hvad Eddie Bravo har valgt at kalde de forskellige positioner i hans system. Der findes positioner som ”Crack Head Control”, ”Retard Control” og ”Chill Dog”, bare for at nævne nogle få. Der findes ligeledes en hel del moves, med sjove navne, som igen antyder at forfatteren er glad for at ryge hash.
Bogen dækker også over hvordan man når fra nogle mindre heldige situationer, og hen til de forskellige guards. Der er ligeledes en ”Troubleshooting the Rubber Guard” sektion, som hjælper en på vej hvis man løber ind i forskellige problemer undervejs.
Alt i alt en super fascinerende bog, både som opslagsværk, men ligeledes som bog der kan studeres fra ende til anden. Som skrevet tidligere kan den bruges som lærebog, til at få et vildt groundgame, med teknikker man ikke ser så ofte, og derfor igen er vanskelige at forudse for modstanderen. Det bedste ved denne bog er uden tvivl at der er en direkte forbindelse imellem samtlige teknikker. Det kan godt være man skal igennem 4 andre teknikker for at nå den position man er ude efter, men bogen forklarer simpelthen alt. Specielt det Flow Chart i starten af bogen er meget brugbart. Det viser en overskueligt kort over hele gamet, og samtlige teknikker med sidehenvisninger.
Når det kommer til billeder er der gode farvebilleder i forskellige vinkler. Man kan se alt hvad der er relevant, så dette punkt er ligeledes i top. Det samme gælder beskrivelsen til disse. Til hvert kapittel er der ligeledes en introduktion som beskriver den pågældende guard eller position overordnet, og til hver teknik er der en række indledende sætninger som beskriver situationen.
Som skrevet dækker denne bog over Rubber Guarden, Butterfly Guarden, samt Half Guarden. Der findes andre bøger fra Eddie Bravo, som dækker over de andre positioner på gulvet.
Bogen kan helt klart anbefales, og koster cirka 200 kroner hvis man bestiller den fra udlandet.
Uanset hvad, så vil jeg mene at det er yders godt klaret, at udvikle sådan et system i skæv tilstand :D

torsdag den 19. maj 2011

Anmeldelse: Hayabusa Performance Towel

Da jeg lige har fået et Hayabusa Performance Towel ind af døren, vil jeg lige skrive nogle ord omkring dette. Generelt er det nok begrænset hvor meget der som sådan er at skrive og fortælle om noget så simpelt som et håndklæde, men here we go.
 
 
Jeg vil starte op med at citere hvad der står på Hayabusa´s offieciele hjemmeside omkring dette håndklæde. De skriver:
 
  • Compact and lightweight ultra-fine microfiber
  • Quick drying – convenient loop for hanging
  • Soft and comfortable
  • Mesh bag included

Hvis man starter med at kigge på det første punkt, så står der oversat at det ikke fylder så meget, og at det ligeledes ikke vejer så meget. Her der tale om i forhold til et almindeligt håndklæde, og dette er også helt korrekt. Hayabusa Performance Towel vejer cirka 180 gram, vel og mærke inklusiv den lille pose, hvor et normalt badehåndklæde vejer cirka 500 gram. Når man kigger på hvor meget det fylder i sportstasken, kan størrelsen cirka sammenlignes med en ½ liter sodavand. Et normalt håndklæde fylder cirka 3-4 gange så meget. Det er derudover lavet i microfiber materiale, hvilket i sig selv påvirker de andre aspekter med vægt og masse. Stoffet føles som en af de klude man bruger til at pudse briller med.
 
 
Næste punkt omhandler at det er hurtigt tørrende, samt at der er en strop til at hænge håndklædet i. Det er ligeledes korrekt at det tørrer hurtigt umiddelbart, dog bliver det efterfølgende ved med at føles en smule fugtigt. I hjørnet af Hayabusa Performance Towel finder man en rød strop med Hayabusa logoet broderet. Denne strop er sat fast med en nitte, og man kan ligeledes åbne for stroppen, hvor man så på indersiden finder vaskeanvisningerne.
 
 
Næste punkt beskriver at det er blødt og behageligt. Jeg vil give dem ret i at det er blødt, men det er de fleste typer stof jo. Når det kommer til den behagelige del, vil jeg dog mene at ”comfortable” er et stort ord at bruge. Jeg mener ikke at det føles lækkert at tørre sig med, når jeg tænker på et blødt badehåndklæde i normal forstand. Det er som om at vandet på kroppen suger håndklædet ind til kroppen, og det derfor har en tendens til at ”klistre” til kroppen, frem for at ”glide” hen over kroppen når man tørrer sig.
 
Sidste punkt fortæller kort og godt at der følger en meshbag med. Denne lille pose er virkelig fin, med et stort Hayabusa logo op ad siden. Den er ligeledes lavet i noget net stof, hvilket gør det muligt for håndklædet at få lidt luft selvom det ligger sammenrullet i posen. Dog er det en god idé at hænge det op efter træning, da det ikke kan komme af med alt fugten i denne lille pose, når det er rullet sammen.
 
Håndklædet måler 60 x 100 cm. Hele vejen rundt er der en fin lille syning, som danner selve kanten. Farven på håndklædet er kokssort, og der er små Hayabusa logoer over det hele. Disse bliver dog hurtigt utydelige, når det først har været i vaskemaskinen et par gange. Slutresultatet på produktet er fint, og der er ikke noget at sætte fingre på her.
 
 
Prisen på Hayabusa Performance Towel ligger i Danmark på cirka 150 kroner.
 
Som jeg ser det, kan det svare sig at smide penge efter håndklædet hvis man har pladsproblemer i sportstasken, ellers hvis man bare syntes det er sjovt at have et ”MMA håndklæde”. Man skal ikke købe det, hvis man tror at man får et behageligt håndklæde at putte sig i efter et varmt bad, for så vil pengene være givet ved køb af et normalt badehåndklæde fra Jysk.

torsdag den 12. maj 2011

Anmeldelse: Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge (BJ Penn)


Denne gang vil jeg skrive et par ord omkring en bog. Der er her tale om bogen Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge. Bogen er en Victory Belt udgivelse, og er derfor en ud af mange MMA bøger. En lille detalje er også at disse Victory Belt bøger er i samme format, rent fysisk, så de matcher hinanden fint hen af hylden. Bogen er på 310 sider, inklusiv for og bagside. Nok om det, nu til det sjove.

Måden hvorpå denne anmeldelse bør bruges, er at få et indblik i hvad bogen går ud på i store træk, og hvad man derfor kan forvente. Eftersom bogen fungere som et opslagsværk, har jeg ikke læst den igennem fra ende til anden, som om det var en roman. Med dette for øje, vil jeg her i stedet beskrive hvilken struktur der er lagt vægt på, og hvilke situationer og emner bogen dækker.





I starten af bogen fortæller BJ Penn om, hvordan han startede med at træne stående kamp i form af boksning, hvorefter han blev lokket i gang med noget Brasiliansk Jiu-Jitsu, og hvordan dette så igen ledede videre til hans efterfølgende kampe i buret.

På disse indledende sider står der også nogle guldkorn hist og her, som er værd at tænke over. Et af dem går fx ud på at det ikke er antallet at teknikker i de forskellige distancer der er afgørende, men i stedet evnen til at kombinere de forskellige distancer. Sådanne små sætninger er altid gode at have med, da de giver en noget at tænke over, og flytter ens fokus i den rigtige retning.

Den sidste del af indledningen er yderst brugbar i træningsøjemed. Den beskriver nogle træningsmetoder, som er værd at bruge op til kampe. Kort sagt fortæller denne del omkring hvordan man skal skrue nogle træningspas sammen, hvis man fx er striker, og skal i kamp med en grappler. I dette tilfælde er der nogle specielle ting man skal have med i sine overvejelser, så man netop styrker sit game, og bliver bedre til at forsvare sig imod de ting, som man ved at grappleren vil gå efter, nemlig takedowns i dette tilfælde. Bogen beskriver i detaljer hvilke øvelser man kan køre, og i hvor lang tid, og hvad rollerne for de forskellige medvirkende parter i træningscenteret vil være. Det er simpelthen en rigtig god del at have med!

Note: Denne del har vi haft brugt i MMA klubben, og den fungere rigtig godt!

Når man kigger i indholdsfortegnelsen, kommer det netop til udtryk at det er et opslagsværk man sidder med. I denne bog bliver der gennemgået en god del teknikker til diverse situationer. På den måde kan man hurtigt slå op og finde ud af hvad man kan arbejde videre med, hvis man fx efter en træning har oplevet en situation hvor man hang fast i sit game. Det kunne fx være hvis man ikke kan se sig ud af hvad man skal stille op, når man endelig har fået sin modstander i mount. Her er der så mulighed for at slå op under mount, og læse om hvordan man enten kan submitte herfra, hvilke andre positioner man kan skifte til, som fx side control, eller hvilke kombinationer man kan køre hvis vi snakker ground and pound. Indholdsfortegnelsen er stillet op, på en god og struktureret måde, som er nem at navigere rundt i.



Bogen dækker over de fleste ting, som takedowns, escapes, submissions, defences, osv. Den beskriver ligeledes stances i starten af bogen, som beskriver hvordan man med fordel kan stå når kampen forgår stående. Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge formår at sammensætte en masse, dog på en forholdsvis simpel måde. Det jeg mener med dette er, at der i bogen ikke er tale om en masse advancerede moves, som kræver den voldsomme fleksibilitet, men i stedet en hel række teknikker som er til at have med at gøre, men som også fungere fint når de bliver kombineret. Bogen tilbyder faktisk store dele af et ”komplet grundlæggende game”, vel og mærke hvis man studere samtlige teknikker. Man skal dog ikke tage fejl med hensyn til at det er forholdsvis simple teknikker, eftersom disse mange gange er de mest brugbare i sidste ende, og disse ligeledes tager virkelig lang tid at mestre. Når det kommer til stykket, er det udfordrende også evnen til at kunne reagere på modstanderens aktion her og nu, og hurtigt grave det passende move frem fra vidensdatabasen.

Rent grafisk er bogen fint illustreret med billeder i farver. Hver teknik er bygget op i en serie, hvor man ser selve teknikken brudt ned i en række billeder, med tilhørende forklaring. Der er desuden tænkt på at tage billederne fra forskellige vinkler, så man ikke er i tvivl om hvad der sker på den anden side af kroppen. Dette resulterer i at der er både 2 og 3 billeder fra forskellige vinkler, af samme hændelse.

Til hver teknik er der desuden en tekst, som forklarer teknikken overordnet, og selve omstændighederne for denne. Sådanne tekster er der ligeledes til de mere overordnede evner, så som ”The ground game” og ”The stand up game”, og igen, når disse bliver delt ned til mindre overskrifter så som ”Mount”, ”Guard” osv. Her er der så ligeledes beskrevet overordnede guidelines for hvad man specielt skal være opmærksom på i den situation, men også hvad der er hver at gå efter.


Denne bog fungerer altså først og fremmest som et opslagsværk. Ligeledes fungerer den som god læsning, for at komme i dybden med de enkelte teknikker. Jeg vil mene at den med fordel kan bruges af både nye MMA udøvere, som vil nyde gavn af at kunne forberede sig til træningen hjemmefra. Den kan dog ligeledes bruges som led i undervisningen af selve træneren, samt til bedre at forstå teorien bag selve handlingen.

Jeg vil ikke give bogen en karakter som sådan, men den kan uden tvivl klart anbefales!

Her til sidst vil jeg lige komme lidt ind på priser på MMA bøger. Jeg erhvervede mig denne bog, samt Eddie Bravo: Mastering the Rubberguard, for cirka 340 kr. Dette gjorde jeg hos Amazon, og denne pris er inklusiv porto. Leveringstiden var på cirka 3-4 hverdage, og de blev sendt fra Amazon afdelingen i Tyskland. Når jeg til gengæld kigger på hvad nogle danske butikker vælger at tage for de selv samme bøger, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at nogle tjener fedt på dette. Jeg har set dem ved fx Nipponsport til 4-500 kr. Dette er vel og mærke pr. bog, og her er fragten ikke regnet med endnu. Havde jeg derfor købt dem der, skulle jeg have været af med cirka det 3 dobbelte, altså over 1000 kr.

Mit råd her til sidst, vil derfor være at bestille bøger fra udlandet, og hellere i butikker der sælger bøger, end kampsportsbutikker. Der er vitterligt penge at spare!