Træning: Projekt 10th Planet Jiu Jitsu #1

Denne artikel vil fungere som en ud af flere træningsartikler, med fokus på 10th Planet Jiu-Jitsu.

I forbindelse med anskaffelsen af bogen ”Mastering the Rubber Guard”, hvor Eddie Bravo skriver om de forskellige teknikker og transformationer imellem diverse positioner, når det omhandler Rubber Guard, Half Guard, samt Butterfly Guard, har jeg virkelig fået blod på tanden. Jeg har igennem en uges tid, læst en hel del i bogen, samt set dele af DVD´en der besidder samme titel. Alt dette har fungeret som teoretisk forarbejde til den praktiske del, jeg lige er startet op på.

Jeg var til MMA træning i går, for første gang i halvanden uge cirka. Derfor var det kun i går, da vi sluttede af med at rulle, at jeg kunne prøve at omsætte min beskedne teoretiske 10th Planet Jiu Jitsu til praksis. Denne artikel, samt de efterfølgende vil derfor omhandle hvilke tanker jeg gør mig i forbindelse med dette system, hvordan det skrider frem med udførelsen, og andre ting der har med min læring i forhold til 10th Planet Jiu-Jitsu at gøre. Jeg vil derfor også tage enkelte teknikker op, og skrive om mine refleksioner i forbindelse med disse. Hvis der derfor sidder folk derude og læser dette, som måske har samme interesse, kunne det være lækkert hvis der bliv smidt nogle kommentarer til dette. Derudover har jeg oprettet en tråd vedrørende 10th Planet Jiu Jitsu, på det fremragende MMA forum.

Tråden kan følges her!

Jeg er så småt begyndt at lave udstræk, som fremmer den smidighed der er krævet for at lave Rubber Guarden´s forskellige positioner. Jeg trækker simpelthen foden så godt som muligt op imod hovedet, og målet er en dag at kunne udføre ”The Blunt Streth”, hvor hælen rører baghovedet. Lige nu er mit venstre ben lidt mere fleksibelt end det højre. Et andet mål er at kunne smide benene over kryds, så hver ankel hviler ovenpå modsatte lår.

Half Guard´en er en jeg er begyndt at søge sammen med full guard. Når modstanderen har mig i Side Control, arbejder jeg på at få et ben ind imellem hans, så jeg ender i Half Guard. Herfra arbejder jeg med at gøre brug af The Lockdown, hvilket indtil videre fungerer meget godt. Jeg føler jeg har en god kontrol over modstanderen i denne position, og har efterfølgende fået at vide af dem jeg rullede med, at denne Lockdown er ubehagelig, så det er jo som det skal være. Helt sikkert en teknik jeg fortsat vil gøre brug af!

The Whip Up er en teknik jeg også arbejder med. Ved at skyde benene i vejret når de er i Lockdown, samtidig med at man ved hjælp af Double Underhook, trykker modstanderen op over ens hoved ved at løfte ham under armene, kan man ende med at ligge sig om på siden. Denne teknik skal jeg stadig arbejde meget med, men det går fremad!

Electric Chair Submission har jeg været forelsket I lige fra starten. Jeg tror egentlig det har lidt at gøre med navnet. Det er ligesom med Retart Control, som også er en mega blæret position, hvor store dele skyldes det herlige navn! Electric Chair Submission har jeg fået afprøvet nogle gange, hvor den rent faktisk er lykkedes. Indtil videre har jeg fået 3 personer til at tappe ud til den, hvilket er en lille personlig sejr, idet jeg kan se at teknikken rent faktisk virker, og jeg derved gør et eller andet rigtigt. Helt sikkert en teknik jeg vil gå efter, når lejligheden byder sig.

Når det kommer til Rubber Guarden, så går det umiddelbart fint med at smide mit venstre ben hen over nakken på folk, og gribe foden med højre hånd. Det fungere ligeledes fint med at indtage Mission Control, dog skal jeg arbejde mere med at få placeret min højre fod i hoften på modstanderen. Indtil videre er det også gået fint med at bruge Zombie´en til at få modstanderens højre arm låst fast til måtten, og derved ende i New York positionen. Herfra har det så været lidt svært at arbejde videre til Chill Dog, eftersom det eneste der holder ens venstre ben i denne position er ens højre hånd, samt en smule støtte fra den venstre hånd, som trykker på det øverste stykke af skinnebenet. Dette giver dog ikke voldsomt meget støtte, så derfor har benet en tendens til at ryge tilbage (dvs. ned ad ryggen) når man slipper New York, for at transformere til Chill Dog. Efter noget bøvl fik jeg dog fat i Chill Dog positionen, og denne position føles virkelig overlegen.

Næste position er så Invisible collar, dog anser jeg den p.t. mere som værende en submission, frem for en reel nødvendighed for at nå til Jiu Claw. Min fleksibilitet i skrivende stund er derudover ikke tilstrækkelig til at kunne udføre Invisible Collar på et fornuftigt plan. Dette er en position jeg vil bruge mere tid på i fremtiden, når fleksibiliteten tillader det.

I stedet har jeg eksperimenteret med at transformere direkte fra Chill Dog til Jiu Claw ved hjælp af Kung Fu Move. Dette har lykkedes mig nogle gange, dog tabte jeg ligeledes min Jiu Claw position et par gange, da hele Omaplata gamet er helt nyt for mig. Omaplata gamet skal der arbejdes meget mere med!

En teknik jeg dog ikke har, kunne få til at virke er Tepee, hvor man i stedet for at lave en almindelig Triagle, strækker benene ud, så de danner en Lockdown, hvorefter man griber fat omkring begge ben, låser hænderne i et S-Grip, og derefter bare strækker benene ud, og presser knæene sammen, og bruger armene til at mase det hele sammen. Den har fungeret nok til at holde en modstander på plads, men at få ham til at tappe fungerede ikke.

Alt i alt får jeg mere og mere lyst til at arbejde en masse med Rubber Guarden i fremtiden, og mine mål i denne forbindelse vil hovedsagelig være at øge fleksibiliteten i benene igennem en masse udstræk, sådan at jeg hurtigst muligt kan komme i gang med en Rubber Guard, hvor højre fod er godt begravet i modstanderens venstre hofte.

Ligeledes vil jeg i den nærmeste fremtid anskaffe mig bogen Mastering the Twister, som så tilføjer andre positioner til gamet, som fx Side Control.

Dette var første del af mit personlige 10th Planet Jiu Jitsu dokument. Efterhånden som tiden går, og der sker fremskridt vil jeg skrive næste del, og derved vil jeg selv, så vel som andre kunne følge mine fremskridt.

Træning: Ankle Lock Submission

Til træning i går kom vi ind på et par lækre teknikker, som er værd at huske på. Her vil jeg skrive lidt om en af dem, nemlig en variation af en ankle lock submission.

Situationen er den at man befinder dig i sin modstanders guard. Herfra sætter man sig op, hvorefter man rejser sig op. Måden hvorpå det bliver gjort, er at (her går vi ud fra at man gerne vil lave låsen, på modstanderens venstre fod) man placerer venstre fod under bagdelen på modstanderen når man rejser sig. Samtidig med at man rejser sig tvinger man modstanderes guard til at åbne sig, og griber med højre arm rundt om modstanderes venstre ankel. Her er det vigtigt med placeringen af dette greb. Modstanderes yderste del af foden må kun lige stikke ud på bagsiden af armhulen. Højre arme som er rundt om anklen, bliver så støttet af venstre arm, og man løfter op, på en sådan måde at modstanderes fod bliver skrukket lige ud. ”Kniven” på højre arm skal gerne danne tryk ind på akillessenen. I denne position, smider man så ned baglæns, så man ligger i forlængelse af modstanderen. Ens venstre fod er stadig under bagdelen på modstanderen, og i det man lægger sig ned, forhindre dette ben modstanderen i at komme ind til en. Det højre ben er på den anden side af modstanderens strakte ben, og samtidig med at man læner sig tilbage og strækker foden ud, sørger man så her for at trykke ens knæ sammen. Gør man det rigtigt fungere denne submission rigtig godt, og er desuden forholdsvis nem at trække af fra guard.

Når det kommer til en counter til denne, så har modstanderen enten mulighed for at gå efter af trampe benet længere ind under armen på en. Derved mistes selve trykket på ankelen, og bliver i stedet placeret på skinnebenet, hvilket ikke fører til nogen submission. Modstanderen kan også hive sig op i det knæ der stikker op (foden som er placeret under bagdelen, stikker op imellem modstanderes ben) imellem benene på ham, og forhindrer ham i at trampe foden ind, og prøve at komme over dette ben ved at rejse sig op, og nærmest hoppe direkte over i mount. Dette går dog kun hvis knæene ikke er samlet.

Hvis man kan lugte at modstanderen er ved at trække den af på en, er det en god idé at spænde i sin fod, så den forbliver vinkelret i forhold til skinnebenet. På den måde er det svært for modstanderen at sætte låsen ind, frem for hvis foden er ”slap”.

I denne video (Stephan Kesting's Brazilian Jiu-Jitsu & Submission Grappling) kan man se lidt omkring hvordan denne lås skal placeres:

Anmeldelse: Mastering the Rubber Guard (Eddie Bravo)

I denne anmeldelse vil jeg se nærmere på bogen ”Mastering the Rubber Guard” der er udarbejdet af Eddie Bravo. Bogen er på 274 sider, bagsiden inkluderet, og er en Victory Belt udgivelse. Victory Belt er det samme firma som har udgivet bogen Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge (BJ Penn), som jeg ligeledes har skrevet en anmeldelse af. Derudover står de bag udgivelsen af en stribe andre MMA relaterede bøger, fra store navne i MMA miljøet.

Eddie Bravo er manden bag 10th Planet Jiu Jitsu. Dette er betegnelsen på hans version af No-Gi Jiu Jitsu, hvilket er et system han har udviklet til gulvkamp, hvor man ikke bruger selve dragten som en del af midlet til at opnå en submission. I modsætning til BJJ som trænes i gi, trænes dette system i Shorts, eller gi bukser, og er derfor ikke afhængig af at der skal være en krage at tage fat i.

Eddie Bravo har skabt en del omtale i BJJ miljøet, på grund af hans træning uden gi. Han har ligeledes gjort sit system kendt da han i 2003, besejrede den legendariske Royler Gracie fra den anerkendte Gracie familie, ved Abu Dhabi, som er verdens største No-Gi Jiu Jitsu stævne.

Det var lidt baggrundsviden omkring Eddie Bravo, hvilket man kan læse meget mere om i indledningen af bogen. Her går han i dybden med nogle af de ting han har oplevet i sit liv, og hvordan han er blevet til den han er i dag. Det er også her han bruger en hel del siden på at forklare hvor glad han er for at ryge hash, og hvordan han startede op på dette, men også hvordan han bruger hashens påvirkning som et værktøj til at øge sin kreative side.

Forordet er skrevet at Joe Rogan, som er kommentator ved UFC, med som ligeledes er gode venner med Eddie Bravo. Han kommer i forordet ligeledes ind på, hvor glad han er for hash, så det kan godt få en til at trække på smilebåndet når man læser om 2 store navne, der begge fortæller åbenlyst omkring hvordan det de fleste andre ville kalde et seriøst misbrug, er deres værktøj til at udvikle sig kreativt. Man kan som sådan tænke om sådanne ”potheads” som man har lyst, men faktum er at disse indledende sider er velskrevne, og argumenterne bliver underbygget.

Efter forordet følger der en introduktion til bogen, hvor Eddie Bravo starter med at fortælle om hans sejr over Royler Gracie, og hvordan det skabte omtale, eller snarere manglende derpå. Derefter skriver han om Gi vs. No-Gi Jiu Jitsu i MMA øjemed, og fortæller til slut omkring hvordan man kan bruge bogen.

Efter dette kapitel starter bogen op med Part One, som omhandler udstræk. Dette er et ganske godt kapitel, med gode billeder, samt forklaringer på de forskellige stræk. Som med mange af hans teknikker har han en tendens til at give disse nogle meget underholdende navne. I forbindelse med udstræk bed jeg specielt mærke i et ”chilling stræk”, hvilket er udstræk man kan lave når man slapper af, og fx ser tv, som han kalder ”The Blunt Stretch”. I forbindelse med at billedet blev taget, har han sågar gjort sig den ulejlighed at stikke en blunt i munden. Jeg finder det morsomt, selvom mange nok vil finde det useriøst.

Efter alt dette indledende materiale, kommer det sjove. Bogen er udarbejdet så den dækker over en række sweeps, submission, escapes m.m. med fokus på Half Guard, Butterfly Guard, og ikke mindst hans forholdsvis kendte Rubber Guard. Helt i starten af bogen er der et ”Rubber Guard Flow Chart”, som er et kort over de forskellige positioner, og hvordan man når fra den ene til den anden og tilbage, submitter, springer positioner over, osv. Det er en af de ting der er voldsomt blæret ved denne bog, nemlig at den kan bruges som lærebog for et komplet Half- Butterfly- Rubber Guard system.

Det der bliver lagt mest vægt på, er som titlen også antyder: Rubber Guarden. Denne type guard er ikke en position i sig selv, men et system, hvor man igennem 6 kontrol positioner skaber sig en mere og mere dominant position. Eddie Bravo sammenligner disse stadier med levels fra computerspil, hvor man skal igennem en level for at nå til den næste. Denne bog giver et detaljeret overblik over hvilke ting man skal gøre for at komme videre til næste level, og hvordan man kan finde tilbage hvis man ryger ud på et sidespor. Den lægger ligeledes vægt på hvordan man, alt efter hvordan modstanderen reagere, kan springe kontrolpunkter over, når det gælder om at nå til den sidste og mest dominante del af Rubber Guraden, nemlig level 6.

Hele vejen igennem er der en masse forskellige teknikker som forklarer hvordan man transformere fra den ene level til den næste, samt hvordan man bevæger sig imellem de forskellige guards. Der er hovedvej, som er den vej man bør følge for at komme til den sidste level, men der er ligeledes en masse teknikker som er værd at studere, i tilfælde af man ryger ud på det omtalte sidespor. Disse teknikker hjælper en med at danne sig et helt billede, så man ved hvordan man finder tilbage til Rubber Guardens hovedvej, eller en submission, eller hvordan man trækker sig tilbage til fx en halv guard.

Som nævnt før er der en god portion ”pothead-humor” i bogen. Dette ses helt tydeligt hvis man begynder at se hvad Eddie Bravo har valgt at kalde de forskellige positioner i hans system. Der findes positioner som ”Crack Head Control”, ”Retard Control” og ”Chill Dog”, bare for at nævne nogle få. Der findes ligeledes en hel del moves, med sjove navne, som igen antyder at forfatteren er glad for at ryge hash.

Bogen dækker også over hvordan man når fra nogle mindre heldige situationer, og hen til de forskellige guards. Der er ligeledes en ”Troubleshooting the Rubber Guard” sektion, som hjælper en på vej hvis man løber ind i forskellige problemer undervejs.

Alt i alt en super fascinerende bog, både som opslagsværk, men ligeledes som bog der kan studeres fra ende til anden. Som skrevet tidligere kan den bruges som lærebog, til at få et vildt groundgame, med teknikker man ikke ser så ofte, og derfor igen er vanskelige at forudse for modstanderen. Det bedste ved denne bog er uden tvivl at der er en direkte forbindelse imellem samtlige teknikker. Det kan godt være man skal igennem 4 andre teknikker for at nå den position man er ude efter, men bogen forklarer simpelthen alt. Specielt det Flow Chart i starten af bogen er meget brugbart. Det viser en overskueligt kort over hele gamet, og samtlige teknikker med sidehenvisninger.

Når det kommer til billeder er der gode farvebilleder i forskellige vinkler. Man kan se alt hvad der er relevant, så dette punkt er ligeledes i top. Det samme gælder beskrivelsen til disse. Til hvert kapittel er der ligeledes en introduktion som beskriver den pågældende guard eller position overordnet, og til hver teknik er der en række indledende sætninger som beskriver situationen.

Som skrevet dækker denne bog over Rubber Guarden, Butterfly Guarden, samt Half Guarden. Der findes andre bøger fra Eddie Bravo, som dækker over de andre positioner på gulvet.

Bogen kan helt klart anbefales, og koster cirka 200 kroner hvis man bestiller den fra udlandet.

Uanset hvad, så vil jeg mene at det er yders godt klaret, at udvikle sådan et system i skæv tilstand :D

Anmeldelse: Hayabusa Performance Towel

Da jeg lige har fået et Hayabusa Performance Towel ind af døren, vil jeg lige skrive nogle ord omkring dette. Generelt er det nok begrænset hvor meget der som sådan er at skrive og fortælle om noget så simpelt som et håndklæde, men here we go.

 

 

Jeg vil starte op med at citere hvad der står på Hayabusa´s offieciele hjemmeside omkring dette håndklæde. De skriver:

 

• Compact and lightweight ultra-fine microfiber
• Quick drying – convenient loop for hanging
• Soft and comfortable
• Mesh bag included

Hvis man starter med at kigge på det første punkt, så står der oversat at det ikke fylder så meget, og at det ligeledes ikke vejer så meget. Her der tale om i forhold til et almindeligt håndklæde, og dette er også helt korrekt. Hayabusa Performance Towel vejer cirka 180 gram, vel og mærke inklusiv den lille pose, hvor et normalt badehåndklæde vejer cirka 500 gram. Når man kigger på hvor meget det fylder i sportstasken, kan størrelsen cirka sammenlignes med en ½ liter sodavand. Et normalt håndklæde fylder cirka 3-4 gange så meget. Det er derudover lavet i microfiber materiale, hvilket i sig selv påvirker de andre aspekter med vægt og masse. Stoffet føles som en af de klude man bruger til at pudse briller med.

 

 

Næste punkt omhandler at det er hurtigt tørrende, samt at der er en strop til at hænge håndklædet i. Det er ligeledes korrekt at det tørrer hurtigt umiddelbart, dog bliver det efterfølgende ved med at føles en smule fugtigt. I hjørnet af Hayabusa Performance Towel finder man en rød strop med Hayabusa logoet broderet. Denne strop er sat fast med en nitte, og man kan ligeledes åbne for stroppen, hvor man så på indersiden finder vaskeanvisningerne.

 

 

Næste punkt beskriver at det er blødt og behageligt. Jeg vil give dem ret i at det er blødt, men det er de fleste typer stof jo. Når det kommer til den behagelige del, vil jeg dog mene at ”comfortable” er et stort ord at bruge. Jeg mener ikke at det føles lækkert at tørre sig med, når jeg tænker på et blødt badehåndklæde i normal forstand. Det er som om at vandet på kroppen suger håndklædet ind til kroppen, og det derfor har en tendens til at ”klistre” til kroppen, frem for at ”glide” hen over kroppen når man tørrer sig.

 

Sidste punkt fortæller kort og godt at der følger en meshbag med. Denne lille pose er virkelig fin, med et stort Hayabusa logo op ad siden. Den er ligeledes lavet i noget net stof, hvilket gør det muligt for håndklædet at få lidt luft selvom det ligger sammenrullet i posen. Dog er det en god idé at hænge det op efter træning, da det ikke kan komme af med alt fugten i denne lille pose, når det er rullet sammen.

 

Håndklædet måler 60 x 100 cm. Hele vejen rundt er der en fin lille syning, som danner selve kanten. Farven på håndklædet er kokssort, og der er små Hayabusa logoer over det hele. Disse bliver dog hurtigt utydelige, når det først har været i vaskemaskinen et par gange. Slutresultatet på produktet er fint, og der er ikke noget at sætte fingre på her.

 

 

Prisen på Hayabusa Performance Towel ligger i Danmark på cirka 150 kroner.

 

Som jeg ser det, kan det svare sig at smide penge efter håndklædet hvis man har pladsproblemer i sportstasken, ellers hvis man bare syntes det er sjovt at have et ”MMA håndklæde”. Man skal ikke købe det, hvis man tror at man får et behageligt håndklæde at putte sig i efter et varmt bad, for så vil pengene være givet ved køb af et normalt badehåndklæde fra Jysk.

Anmeldelse: Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge (BJ Penn)

Denne gang vil jeg skrive et par ord omkring en bog. Der er her tale om bogen Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge. Bogen er en Victory Belt udgivelse, og er derfor en ud af mange MMA bøger. En lille detalje er også at disse Victory Belt bøger er i samme format, rent fysisk, så de matcher hinanden fint hen af hylden. Bogen er på 310 sider, inklusiv for og bagside. Nok om det, nu til det sjove.

Måden hvorpå denne anmeldelse bør bruges, er at få et indblik i hvad bogen går ud på i store træk, og hvad man derfor kan forvente. Eftersom bogen fungere som et opslagsværk, har jeg ikke læst den igennem fra ende til anden, som om det var en roman. Med dette for øje, vil jeg her i stedet beskrive hvilken struktur der er lagt vægt på, og hvilke situationer og emner bogen dækker.

I starten af bogen fortæller BJ Penn om, hvordan han startede med at træne stående kamp i form af boksning, hvorefter han blev lokket i gang med noget Brasiliansk Jiu-Jitsu, og hvordan dette så igen ledede videre til hans efterfølgende kampe i buret.

På disse indledende sider står der også nogle guldkorn hist og her, som er værd at tænke over. Et af dem går fx ud på at det ikke er antallet at teknikker i de forskellige distancer der er afgørende, men i stedet evnen til at kombinere de forskellige distancer. Sådanne små sætninger er altid gode at have med, da de giver en noget at tænke over, og flytter ens fokus i den rigtige retning.

Den sidste del af indledningen er yderst brugbar i træningsøjemed. Den beskriver nogle træningsmetoder, som er værd at bruge op til kampe. Kort sagt fortæller denne del omkring hvordan man skal skrue nogle træningspas sammen, hvis man fx er striker, og skal i kamp med en grappler. I dette tilfælde er der nogle specielle ting man skal have med i sine overvejelser, så man netop styrker sit game, og bliver bedre til at forsvare sig imod de ting, som man ved at grappleren vil gå efter, nemlig takedowns i dette tilfælde. Bogen beskriver i detaljer hvilke øvelser man kan køre, og i hvor lang tid, og hvad rollerne for de forskellige medvirkende parter i træningscenteret vil være. Det er simpelthen en rigtig god del at have med!

Note: Denne del har vi haft brugt i MMA klubben, og den fungere rigtig godt!

Når man kigger i indholdsfortegnelsen, kommer det netop til udtryk at det er et opslagsværk man sidder med. I denne bog bliver der gennemgået en god del teknikker til diverse situationer. På den måde kan man hurtigt slå op og finde ud af hvad man kan arbejde videre med, hvis man fx efter en træning har oplevet en situation hvor man hang fast i sit game. Det kunne fx være hvis man ikke kan se sig ud af hvad man skal stille op, når man endelig har fået sin modstander i mount. Her er der så mulighed for at slå op under mount, og læse om hvordan man enten kan submitte herfra, hvilke andre positioner man kan skifte til, som fx side control, eller hvilke kombinationer man kan køre hvis vi snakker ground and pound. Indholdsfortegnelsen er stillet op, på en god og struktureret måde, som er nem at navigere rundt i.

Bogen dækker over de fleste ting, som takedowns, escapes, submissions, defences, osv. Den beskriver ligeledes stances i starten af bogen, som beskriver hvordan man med fordel kan stå når kampen forgår stående. Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge formår at sammensætte en masse, dog på en forholdsvis simpel måde. Det jeg mener med dette er, at der i bogen ikke er tale om en masse advancerede moves, som kræver den voldsomme fleksibilitet, men i stedet en hel række teknikker som er til at have med at gøre, men som også fungere fint når de bliver kombineret. Bogen tilbyder faktisk store dele af et ”komplet grundlæggende game”, vel og mærke hvis man studere samtlige teknikker. Man skal dog ikke tage fejl med hensyn til at det er forholdsvis simple teknikker, eftersom disse mange gange er de mest brugbare i sidste ende, og disse ligeledes tager virkelig lang tid at mestre. Når det kommer til stykket, er det udfordrende også evnen til at kunne reagere på modstanderens aktion her og nu, og hurtigt grave det passende move frem fra vidensdatabasen.

Rent grafisk er bogen fint illustreret med billeder i farver. Hver teknik er bygget op i en serie, hvor man ser selve teknikken brudt ned i en række billeder, med tilhørende forklaring. Der er desuden tænkt på at tage billederne fra forskellige vinkler, så man ikke er i tvivl om hvad der sker på den anden side af kroppen. Dette resulterer i at der er både 2 og 3 billeder fra forskellige vinkler, af samme hændelse.

Til hver teknik er der desuden en tekst, som forklarer teknikken overordnet, og selve omstændighederne for denne. Sådanne tekster er der ligeledes til de mere overordnede evner, så som ”The ground game” og ”The stand up game”, og igen, når disse bliver delt ned til mindre overskrifter så som ”Mount”, ”Guard” osv. Her er der så ligeledes beskrevet overordnede guidelines for hvad man specielt skal være opmærksom på i den situation, men også hvad der er hver at gå efter.

Denne bog fungerer altså først og fremmest som et opslagsværk. Ligeledes fungerer den som god læsning, for at komme i dybden med de enkelte teknikker. Jeg vil mene at den med fordel kan bruges af både nye MMA udøvere, som vil nyde gavn af at kunne forberede sig til træningen hjemmefra. Den kan dog ligeledes bruges som led i undervisningen af selve træneren, samt til bedre at forstå teorien bag selve handlingen.

Jeg vil ikke give bogen en karakter som sådan, men den kan uden tvivl klart anbefales!

Her til sidst vil jeg lige komme lidt ind på priser på MMA bøger. Jeg erhvervede mig denne bog, samt Eddie Bravo: Mastering the Rubberguard, for cirka 340 kr. Dette gjorde jeg hos Amazon, og denne pris er inklusiv porto. Leveringstiden var på cirka 3-4 hverdage, og de blev sendt fra Amazon afdelingen i Tyskland. Når jeg til gengæld kigger på hvad nogle danske butikker vælger at tage for de selv samme bøger, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at nogle tjener fedt på dette. Jeg har set dem ved fx Nipponsport til 4-500 kr. Dette er vel og mærke pr. bog, og her er fragten ikke regnet med endnu. Havde jeg derfor købt dem der, skulle jeg have været af med cirka det 3 dobbelte, altså over 1000 kr.

Mit råd her til sidst, vil derfor være at bestille bøger fra udlandet, og hellere i butikker der sælger bøger, end kampsportsbutikker. Der er vitterligt penge at spare!

Anmeldelse: Punch Town Kruris eX Shinguards

Jeg vil i denne anmeldelse kigge nærmere på shinguards. Der er her tale om et produkt fra Punch Town, som hedder Kruris eX. Personer som har læst flere af mine anmeldelser vil måske lægge mærke til at jeg har haft Punch Town produkter oppe og vende en del gange. Der er som sådan ikke en dybere mening med dette, ud over at det nu engang er disse produkter jeg ligger inde med og selv bruger til træning, og derigennem kan komme med en kvalificeret anmeldelse af.

Nok om det. Hvis man starter med at kigge på dem, vil man måske lægge mærke til at farvetemaet stemmer overens med andre Punch Town produkter. Dette er også helt korrekt, og det fremgår også i det ”eX” der står sidst i produktnavnet. Disse shinguards passer derfor perfekt sammen med andre eX produkter, så som de sparringshandsker og boksehandsker der ligeledes slutter på ”eX”.

Vejer man dem, vil man opleve at vægten svinger fra skinne til skinne. Der er her taget udgangspunkt i en størrelse Large. Situationen er den at den ene skinne vejer cirka 385 gram, hvorimod den anden vejer cirka 420 gram. Dette er en vægtforskel på rundt regnet 10 %, og set i forhold til andre Punch Town produkter burde der gerne blive strammet op på dette hurtigst muligt. Det er ikke første gang jeg oplever markant vægtforskel, når jeg ser på deres produkter.

Fronten af disse shinguards er lavet af læder. Det øverste stykke, som dækker selve skinnebenet, er sort i farven, med Punch Town logoet øverst. Lidt længere nede står der modelnavnet ”Kruris eX”, og under dette står der ”Orginal Pro MMA Equipment /Gen 02”. Dette kunne godt tyde på at der fandtes en ældre version af samme skinne, men om der gør dette har jeg ikke undersøgt. Længere nede på selve skinnen bliver farven grå. Denne farve fortsætter ned i det stykke som danner overgang til vristen, hvor der i det grå stykke ligeledes forefindes et Punch Town logo. Under det grå stykke kommer det hvide stykke, hvor der står ”Punch Town Build for Fighting”. Farvesammensætningen passer perfekt med de andre eX produkter.

Vender man skinnerne om, ser man også den kendte kongeblå farve, som der ligeledes er på indersiden af de andre eX produkter. Her er der tale om noget lækkert stof i en yders god kvalitet. Stoffet er kraftigt og tæt vævet. Det er ligeledes behageligt at have på huden. Disse skinner bliver holdt fast til benet med 2 brede velcro stropper, som fastgøres med hinanden, bag på skinnebenet. På disse stropper er der så igen noget Punch Town logo og tekst, som man også ser på fronten af dem. Den nederste strop kan godt kræve lidt tilvænning, dog er dette kun i starten, og er ikke et problem. De er formstøbte, og når de først er på plads, sidder de også rigtig godt. Selv når man sveder bliver de hvor de er, og i praksis fungere de ganske fint.

Disse shinguards kan desuden deles, så man fjerne selve vristen. Dette kan fx bruges til træning hvor man har sko på. Delen som dækker vristen bliver holdt på plads med en bred elastisk strop som går under foden, og en smal elastisk strop, som går bag om foden.

Efter at disse shinguards kun er brugt til træning få gange, kan jeg dog allerede registrere at den smalle elastik er ved at gå op i syningen. Dette er vel og mærke på begge shinguards, og dette er langt fra i orden, når man sidder med et produkt til den pris. Den brede elastik fungerer dog som den skal, og vrist delen sidder godt ind til foden.

Hvis man kigger nærmere påsyningen i vristen, ser man også hvordan syningen ikke er lavet ordentligt. Dette resulterer i at den ene vrist trævler stille og roligt op, efterhånden som de bliver brugt, hvorimod den anden er gået helt op i syningerne. Dette er ligeledes helt uacceptabelt med et produkt til den pris.

Når det kommer til brugen af disse Kruris eX shinguards, er de nok mest tiltænkt sparring. De er nemlig rimelig tykke og store i det, hvilket også er en ganske dejlig ting netop til sparring for at undgå skader. De er dog ikke velegnet til kamp, eftersom andre – mindre tykke skinner – er tilladte. Her vil man så stå med en ulempe hvis man bruger disse.

Når det kommer til en konklusion, vil jeg sige at Punch Town har fat i en masse gode ting, men som med andre af deres produkter, bliver helheden til dels ødelagt at små og unødvendige detaljer, som bare skal være i orden. Da jeg anmeldte deres boksehandsker valgte jeg at se lidt igennem fingre med vægtforskellen, men efter at jeg har registreret vægtforskellige i en del af deres produkter, begynder jeg at blive træt af det.

Efter min mening er vægtforskelle fejl som ”kan ske”. Men sker dette for ofte, ja ligefrem i 2 ud af 3 tilfælde, virker det nærmest som om at kvalitetskontrollen bruger for meget tid i kaffestuen. Ligeledes er det fejl, så som dårlige syninger og stof der trævler op, der i sidste ende ødelægger helhedsindtrykket af et ellers lækkert produkt.

Alt dette er yderst ærgerligt, eftersom Punch Town virkelig har fat i den lange ende, når det kommer til design og materialevalg. Designet er stilrent og godt skruet sammen. Farvekombinationerne virker lækre, og når man har flere dele af samme sæt (i dette tilfælde eX), giver det et blæret helhedsindtryk. Når det kommer til de brugte materialer, virker det også rigtig godt. Læderet er lækkert og føles som noget ordentligt noget. Det blå stof indvendigt er tykt, men samtidig behageligt at have på huden. Skinnerne sidder godt eftersom de nærmest er formstøbt, og bliver hvor de er når man sparker, så også her er de rigtig gode.

Faktum er nu engang bare, at det ellers gode helhedsindtryk bliver knækket af rækken af fejl, som ikke engang burde være der.

Prisen på Punch Town Kruris eX ligger på £50 i UK, hvilket svarer til cirka 425 kr. Denne pris er i den dyre ende, sammen med fx Hayabusa skinner. Havde slutresultatet været uden de nævnte fejl, havde produktet også levet op til forventningerne, til en god solid sparringskinne. Det er dog denne høje pris som påvirker karakteren negativt i sidste ende, eftersom man gerne vil have et fornuftigt produkt til en høj pris, og design og materialevalg falder lidt til jorden hvis produktets helhed ikke er i orden.

Jeg giver derfor disse shinguards karakteren: 4/10

Træning: Fremskridt efter 2 måneders MMA

Så har min MMA træning rundet de 2 måneder, og i denne korte periode har jeg efter min mening, udviklet mig okay. Jeg startede op med en lysten til MMA, samt lysten til at gå i dybden med dette. Jeg har i den tid, fået et bilelde af hvor dybt man egentlig kan gå når man taler MMA. Jeg har i disse 2 måneders, kun nået lige at skrabe lidt i overfladen.

Uanset hvilken distance vi snakker om, er der nærmest uendelige måder at gribe tingene an på. Der er en masse basale ting, som jeg fortsat er i gang med at lære, men når det så er sagt, og man kigger på de store stjerner inden for sporten, kan man ligeledes se hvordan disse, hver i sær har finpudset hver deres game, i hver deres retning. Dette er en af de smukke ting ved MMA, nemlig at man i sidste ende selv udvikler sin egen stil, selvfølgelig med en masse hjælp og input fra andre, og derved i sidste ende bliver sin egen herre. Man sørger selv for at udvikle sit game i den retning man selv føler for, og har det bedst med. Dette er det stik modsatte af de traditionelle kampsportsgrene, hvor alt er bundet af tradition og regler.

Nå, men nok om min MMA vs. TMA propaganda, lad mig i stedet fortælle lidt om hvor langt jeg er kommet i mit MMA projekt.

Når det kommer til stående kamp, så har vi lige haft de sidste par uger med dette som fokus. I den forbindelse havde vi også fornøjelsen af at have Rune Petersen fra FightCraft i København på besøg. Her arbejdede vi med skygge boksning som opvarmning, hvilket fungerede ganske fint. På den måde blev man varm i de led og muskler, som netop skulle bruges når man skulle i gang med at give den gas. Ligeledes blev der arbejdet med at få hofterotationen med i slagene, så man drejer rundt og kommer op på fodballen, både ved jab og kryds. En ting er at stå på stedet og køre denne øvelse, men en anden ting er at bruge den under sparring. Her er det ligeledes virkelig dejligt at tempoet blev skruet ned på et plan, hvor man kunne arbejde med de ting man havde lært. Hele vejen igennem blev der dog lagt stor vægt på hoftearbejdet, og ikke mindst fodarbejdet.

Derudover arbejdede vi også med en smule takedown defence, hvor man sprawler ud, og lægger underarmen i halsen på modstanderen, hvorefter man skubber ham væk og fulgte op med en kombination af slag. Ligeledes arbejde vi med at flytte hovedet i forhold til modstanderens jab, hvorefter vi svarede igen med et hurtigt kryds + hook. Disse 2 øvelser var i højsædet i påsken, og blev tømret fast i ens standup game.

Når det kommer til stående kamp som helhed, vil jeg derfor sige at jeg har lært nogle simple kombinationer de sidste 2 måneder. Et eller andet sted mener jeg at det er misvisende at kalde dem for ”simple”, eftersom de overhovedet ikke er simple når man står og skal lære at arbejde med dem, men de ser nu engang meget simple ud. Det ville måske være mere passende at kalde dem ”grundlæggende”.

En sidste ting jeg kan mærke jeg har udviklet, er evnen til at tage imod slag til hovedet. Jeg er ikke den store fan af at få slag i hovedet, men da jeg startede op til MMA, forskansede jeg mig med det samme. Nu er jeg i hvert fald blevet bedre til at parere indkommende slag, selvom jeg langt fra er god til det. Jeg har dog vænnet mig en smule til at få slag til hovedet, og de er derfor blevet nemmere at håndtere, og ryste af sig.

Her skulle der måske nævnes at jeg sidder med et blåt øje i skrivende stund, så ja, paraderne skal der arbejdes med…

Når vi taler clinch, er det begrænset hvor meget vi har kørt det, her de sidste par måneder. Det har stået på programmet et par gange, dog har det været meget grundlæggende. Vi har kørt nogle drills hvor det gælder om at få double underhook, og nogle hvor man skulle nå fra clinch til takedown.

Derudover har vi også arbejdet lidt med Thai Clinchen, og ligeledes takedowns herfra.

Som det nu engang er med MMA sker det at man syntes at nogle distancer er sjovere at træne end andre. Personligt er jeg på nuværende tidspunkt meget glad for at arbejde med mit groundgame. Om dette er permanent, eller om det skifter i ny og næ, har jeg ikke været i sporten længe nok til at kunne udtale mig om.

Da jeg startede for cirka 2 måneder siden var jeg en 100kg tung sæk kartofler der lå på gulvet og blev submittet gang på gang. Jeg kan godt mærke at jeg har udviklet mit groundgame, som tiden er gået. Det er selvfølgelig langt fra godt, men det begynder at fungere på en sådan måde at jeg kan submitte nogle af de andre fra klubben, som jeg får ikke havde en chance imod, og ligeledes køre nogle moves på rutinen.

I klubben har vi arbejdet en del med armbar fra mount i diverse afskygninger, men også triangle choke. Vi har ligeledes haft nogle escapes til disse.

I forbindelse med at jeg specielt syntes godt om denne del, bestilte jeg nogle bøger på Amazon. Det drejer sig om henholdsvis BJ Penn: ”Mixed Martial Arts – The book of knowledge”, men derudover også Eddie Bravo: ”Mastering the Rubberguard”.

Jeg har kun lige fået bøgerne ind af døren her for et par dage siden, men specielt Eddie bravo bogen syntes jeg rigtig godt om indtil videre, fordi den fungerer som opslagsværk til, hvordan man kommer fra den ene position til den anden. Jeg er ikke nået specielt langt i den indtil videre, dog fik jeg studeret en submission han kalder for ”Electric Chair”.

Sidst da vi skulle rulle til træning, fik jeg den da også overført til praksis, ved netop at få en teammate fra klubben til at tappe ud til den.

Det er netop her det bliver sjovt, når man tilegner sig noget erfaring, samt teoretisk viden, og derefter formår at reflektere over det, og føre det ud i praksis.

Hvis jeg skal koge det ned, og kort fortælle hvordan jeg har udviklet mig igennem de sidste 2 måneder, må det derfor være noget i stil med:

Jeg har lært lidt grundlæggende boksning, specielt i forbindelse hofterotation og fodarbejdet. Ligeledes har jeg lært lidt slagkombinationer. Når det kommer til clinch har jeg lært om Thai clinch, samt over og underhook. Derfra har jeg så lært et par single leg takedowns, og en tagedown defence.

På gulvet har jeg specielt arbejdet med min triangle og armbar.

Som jeg ser det, så har jeg lært en masse. Humøret er højt, og jeg har stadig en masse at lære!

KOM MED DET! :)

Nyt: Første afstemning slut

Så kom tiden hvor den første aftstemning nåede enden.
De fleste stemmer gik til mærket Venum!

Kom med forslag til hvad afstemningerne skal gå ud på! Besøg MMAting på Facebook, og tryk "synes godt om". Når det er gjort, er det ellers bare at dele ud af de gode forslag!

Du finder Facebook linket i venstre side, under afstemningen!

På forhånd tak!