fredag den 25. marts 2011

Anmeldelse: FIGHTER Hook Boksehandsker

Baggrund

Jeg havde erhvervet mig en heavybag til stuen, og manglede derfor nogle handsker. Jeg gad ikke bruge penge på sandsæk handsker, eftersom jeg havde dårlige erfaringer med dem, og valgte i stedet at anskaffe mig nogle ”rigtige” boksehandsker, som også kunne bruges til sparring.

Da jeg skulle bestille handskerne havde jeg sat mig for at købe nogle handsker der rent prismæssigt skulle ligge i mellemklassen, og jeg regnede derfor med at de ville afspejle denne pris.

Jeg så at http://www.budoxperten.dk/ havde et udvalg af handsker, og jeg så nærmere på FIGHTER Hook til 345 kr. Der stod følgende om handsken på deres hjemmeside:

”Hook er fra Fighter og er en rig´tig god boksehandske til prisen. Handsken har samme form og karaktertræk som vores topmodeller. Lavet af slidstærkt skind og har ekstra fyld ved tommelfinger og fingerspidser.”


Da jeg fik handskerne ind af døren lagde jeg hurtigt mærke til at de ikke var lavet i skind som de burde være. Ligeledes stemte de ikke overens med billedet. Jeg undersøgte deres hjemmeside, og kunne ikke finde frem til de handsker som jeg havde fået. Ud fra denne oplevelse går jeg stærk ud fra at det er en ny version af en gammel handske, og at de efterfølgende har glemt at rette billeder og tekst til på hjemmesiden. Denne teori stemmer overens med hvad jeg så på en svensk hjemmeside der også sælger FIGHTER Hook.

Jeg valgte at beholde handskerne, så hvis du derfor kunne finde på at købe FIGHTER Hook, så vær opmærksom på at du sikkert modtager sådanne handsker i stedet for dem på deres hjemmeside.


Produktet

Disse handsker er som sagt ikke laver i skind, men i noget tyndt og meget glat kunststof af en art. På tommelfingeren står der ”IMT Safety” som står for ”Injection Moulded Technology”. Mere info er der så ellers ikke at hente, ud over et kort påstulat (Taget fra et andet produkt med IMT):

”Beskytteren er med vores patenteret IMT-koncept (Injection Moulded Technology) og giver dermed endnu bedre beskyttelse.”

Her kunne det være lækkert med noget konkret fakta og info som fortæller lidt om hvad man egentlig betaler for.



Tommefingeren er syet ind til selve handsken, hvilket gør at den er ekstra beskyttet, samt at modstanderen ikke fx bliver ramt i øjet af den. Dette er ganske udmærket og fungere godt. Det er ligeledes udført på en måde hvor det ser ud til at holde godt i længden.


Indersiden af handsken er godt foret, og der bliver fulgt godt op med tyndt padding hele vejen op igennem handsken. Dette fungere også meget godt, og handskerne er behagelige at have på. Der er også et par udluftningshuller, samt en ”skum pølse” man griber fat om når man knytter næven.

Materialet i håndfladen er heller ikke skind, men en form for kunstskind. Her kunne det også have været mere lækkert med rigtig skind, i stedet sådan noget ”plastik” skind.

Det virker dog som om at foret inde i handsken ikke er syet helt jævn i ude i spidsen af fingrene, hvilket godt kan være lidt irriterende når man skal havde handskerne på. Dette er dog kun en detalje.


Selve remmen der skal spændes omkring underarmen / håndleddet fungere ganske fint, og der er elastik i den. Det virker, er tilpas bred, og handsken bliver holdt på plads.


I forbindelse med at bruge dem, har der kun været positive oplevelser. Handskerne støtter rigtig godt, og er behagelige at have på. Når man giver den gas på sandsækken føler man at ens hænder bliver tilpas beskyttet af disse 12oz handsker. Her er de lige tilpas til en stor fyr som slår hårdt, som gerne vil havde overført en masse kraft til målet, men stadig være tilstrækkelig beskyttet. Hvis man kører meget hård intensiv træning på en heavybag ville jeg dog gå op i en 14oz eller endda en 16oz model. Begge findes i Hook serien.

Når det kommer til sparring, fungere de også rigtig godt. Her skal man så igen passe på med at slå for hårdt. De kan kun bruges til forholdsvis let sparring, og man skal ikke give den fuld gas. Her ville det igen være mere passende med mere beskyttelse hvis man vil sparre hårdere.


Konklusion

Alt i alt er jeg godt tilfreds med disse handsker, prisen taget i betragtning. Dog er det ikke særlig tilfredsstillende at:
  • Produktsiden er udløbet og misvisende, hvad angår både tekst og billede.
  • At det ikke er muligt at opspore information på hvad ”IMT-Safety” reelt betyder i praksis og derfor ”kan”, samt at de ikke informerer om det af sig selv. Det virker mere som om at det blot skal lyde af en masse, uden reelt at gøre nogen forskel.
Når det så er sagt, får man også en ganske hæderlig handske til pengene. Om det glatte kunststof materiale har bedre egenskaber end skind skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det ser ud til at fungere ganske godt.

Til sandsæk brug fungerer de glimrende, og ligeledes med let sparring.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.