Træning: Fra TKD til MMA

Det passer med at jeg har gået til MMA i en lille måneds tid nu. I den forbindelse vil jeg fortælle lidt om hvad mine forventninger var til MMA, inden jeg startede op til det, samt hvad der gjorde udslaget til at jeg overhovedet gik i gang.

Inden jeg startede til MMA gik jeg til Taekwondo (TKD). Det var en god klub jeg var i, med en masse herlige personer. Som tiden gik kørte jeg dog træt i alt det pensum baserede teori halløj - bælterytteri om man vil? Som jeg efterfølgende er blevet enig med mig selv omkring, skal man tage TKD for det det er, og ikke mere. Man skal ikke tro at man har noget specielt brugbart selvforsvar fordi man har TKD i rygsækken, eftersom de scenarier der bliver præsenteret ofte ikke afspejler det der ville ske i en virkelig situation. Det kan godt være man kan nogle flotte høje spark, men hvad gavner det hvis du ikke er, vandt til at få en på hovedet, og du så netop får en på hovedet? Man skal se det som den kampSPORT det er, og gå efter det hvis man gerne vil prøve kræfter med en point baseret kampsport, hvor man er godt pakket ind. Man kan også vælge at gå efter bælterne, og have det som projekt. Der er mange muligheder, men det er altid vigtigt at huske på, at bæltefarver blot er FARVER, og afspejler ikke nødvendigvis noget man kan overføre til en reel kamp. Sagt med andre ord, så kan en med hvid bælte for den sags skyld godt vinde over en med det sorte bælte, hvis hans kondi er bedre.

Som skrevet startede jeg op til MMA for en lille måneds tid siden. Lysten til MMA startede som følge af at jeg var blevet træt af at TKD var 90 % spark, og jeg gerne ville have gang i mine hænder. Jeg savnede ligeledes nogle ligesindede som syntes det var sjovt at tumle rundt, og ikke blev forargede over et blå mærke. Valget stod lidt imellem MMA eller kickboksning, men som fan af UFC måtte det næsten være MMA der skulle prøves af :D

Da jeg startede op havde jeg en fordom der gik ud på at det sikkert var nogle kriminelle og "utilpassede unge" der kom i klubben. Jeg har endnu ikke lært folk så godt at kende endnu, men jeg er rimelig sikker på at den fordom er lige til at arkivere lodret.

Det jeg har mødt indtil videre er en flok unge folk som elsker deres sport, og er yders modtagelige og hjælpsomme over for en ny gut. Der er ingen smartass attitude, som jeg ellers havde forventet, men i stedet en række personer som ved hvad de laver, og passer deres træning for at blive bedre, og ikke blot for at flashe et sort bælte.

Jeg havde ligeledes en forventning om at jeg med mine 100 kg, nok skulle kunne "lægge folk ned" og submitte dem. Faktum viste sig dog gang på gang at være en ganske anden. Folk på 75-80 kg får min ryg og lægger mig i RNC gang på gang. Jeg blev kort og godt domineret på gulvet, og også langt hen af vejen stående pga. min manglende boksekundskaber. Jeg er dog kommet lidt efter det, og kan holde ud længere tid inden jeg bliver submittet. Ligeledes sker det også af og til jeg submitter en, men det er et sjældent syn :D

Det er så her det virkelig blærede aspekt bliver vist. I stedet for at føre sig frem, sørger alle for at hjælpe alle med at blive bedre. Når folk river mig rundt på gulvet, eller stående for den sags skyld, bruger de tid på at forklare mig hvad jeg bør gøre anderledes for ikke at havne i disse situationer.

Jeg kan godt mærke at min TKD træning har båret frugt, når det kommer til smidighed og spark. På disse punkter mener jeg selv at jeg er godt med, selvom fodstillingen og bevægelsesmønsteret lige skal justeres til. Derudover skal jeg lade være med at stå og hoppe :D

Jeg kan dog også godt skrive under på hvor underligt det er pludselig at få slag til hovedet. Selvom jeg står og beskytter mig bag nogle store 16oz boksehandsker, har jeg taget mig selv i nærmest at "forskanse" mig. Når man først begynder på at trække sig sammen på den måde, og derved blive 100 % defensiv, er det virkelig vanskeligt at blive offensiv igen. Slagene hagler jo bare ind i ens parader.

Det er også ud fra denne observation at jeg mener at der kan drages en klar parallel til hvordan TKD selvforsvar ville fungere i virkeligheden, hvis angriberen først ville give sig til at slå en i hovedet. Hvad hjælper høje flotte spark hvis man pakker sig sammen og aldrig har mærket et slag i hovedet før?

Hvis jeg skal opsummere hvad jeg har lært i den måned jeg har gået til MMA efterhånden, må det være lidt grundlæggende boksning, samt lidt grundlæggende BJJ. Her taler vi virkelige grundlæggende ting, og der er virkelig meget at komme efter stadigvæk. Jeg har lært at blive bedre til at håndtere slag til hovedet, og blevet bedre til at bevare overblikket i stedet for at forskanse mig så galt. Jeg har lært nogle submissions i form af lidt Triangle, RNC, og arbejder p.t. meget med at få min Kimora til at spille. Derudover arbejder jeg med at bevare overblikket når vi ruller, og finde en bestemt submission og derefter gå efter den. Som det ser ud lige nu er det hele stadig meget nyt, og jeg mangler derfor en gameplan når jeg ruller rundt.

Jeg vil da slutte af med et stort tak til Sønderborg MMA for den varme velkomst, og jeg ser frem til at tilbringe en masse gode timer sammen i fremtiden!